Folkekirkens Skoletjeneste
Frederiksværk Provsti
Udskoling
House of one
"Et hus for bøn og læring, beliggende i hjertet af Berlin på Petriplatz, der fremmer fredelig sameksistens mellem jødedom, kristendom og islam."
Sådan beskriver en tysk hjemmeside den religiøse bygning House of One i Berlin. Bygningen er designet til at rumme tre religioner under samme tag og inkluderer et fælles læringsrum, der understøtter viden og dialog om religioner.
Med udgangspunkt i visionerne bag House of One skal eleverne i dette projekt udforske forskellige religiøse bygninger. De vil især fokusere på arkitekturen i moskeer, synagoger og kirker. Projektets mål er, at eleverne får indsigt i de tre religioners forskellige bygningstyper og deres funktioner.
Projektet er inspireret af begrebet religious literacy, som kan oversættes til "religiøs læsefærdighed". Dette indebærer, at eleverne i kristendomskundskab opnår evnen til at forstå, aflæse og forholde sig til religion. Projektet lægger op til en komparativ analyse, hvor eleverne undersøger ligheder og forskelle mellem islam, jødedom og kristendom. Målet er at styrke elevernes viden om andre religioner og deres forståelse af religionens rolle for både individ og samfund. Samtidig skal eleverne lære at deltage i meningsfuld og konstruktiv dialog med mennesker fra forskellige kulturelle og religiøse baggrunde.
Som en del af projektet vil eleverne gennemføre et fiktivt feltarbejde, hvor de ved hjælp af film og billedkort med religiøse genstande opnår en dybere forståelse for de forskellige bygningers funktion og betydning.
Projektet indeholder: Lærervejledning, elevhæfter, materialekit til elevproduktion, adgang til projekthjemmeside.
Fag: Kristendomskundskab
Periode: Fra oktober og resten af året. Første udkørsel af materialet til tilmeldte lærere er midt i september 2026.
Tilmeldingsfrist: Hele året.
Lyslevende
- om lysets betydning og symbolik
LYS ER et grundsymbol, som findes overalt:i religion og andre livsanskuelser, i sangtekster, i fortællinger og i utallige talemåder. Lysets symbolbetydning er temaet i dette korte og fokuserede kristendomsfaglige forløb. I dette forløb skal eleverne indledningsvist på kirkebesøg, hvor de skal undersøge lyset som både fysisk og symbolsk/religiøst fænomen. Tilgangen ved kirkebesøget er legende og eksperimenterende. Hjemme i klassen skal eleverne gå på opdagelse i et udvalg af korte og velvalgte kilder om lys – dvs. tekster, fotos, kunstbilleder og ritualer - fra forskellige religioner og kulturer. Alle lyskilderne er samlet på store arbejdsark i plakatstørrelse. Herefter arbejder eleverne med ritualers opbygning, og iscenesætter et fiktivt lystændingsritual. Forløbet kan afrundes i den sidste lektion med enten collagearbejde, dramaøvelser eller beskrivelse af et nyt lys-event.
FORLØBET ER FLERFAGLIGT MED MULIGHED FOR AT INDDRAGE FAGENE BIOLOGI OG FYSIK: BIOLOGI: Lysets betydning for livet på jorden(2 lektioner)
FYSIK: Lysets betydning for udforskningen afrummet (2 lektioner)
Se teaserfilm om projektet her: https://vimeo.com/1084934331?share=copy#t=0
PROJEKTET INDEHOLDER:
o Lærervejledning
o Arbejdsark i plakatstørrelse til kildearbejdet i grupper
o Tre nyproducerede fagfilm
o Tilbud om kirkebesøg
o Adgang til hjemmeside med digitale ressourcer til undervisningen
o Tekst- og billedkilder til download og print
o Inspiration til afgangsprøve
FAG: Kristendomskundskab med mulighed for at inddrage fysik og biologi.
LEKTIONER: 7.
PERIODE: Fra oktober – december 2026. Materialet bliver kørt ud til tilmeldte lærere i midten af september.
Tilmeldingsfrist: 1. september.
Påsken genforstået
- i lyset af unges klimatanker
KAN DEN omtrent 2000 år gamle bibelske påskefortælling bruges som et analysegreb til forståelse af unges tanker om samtidens klimaproblematik?
I en eftertænksom og poetisk kortfilm udfoldes unges tanker om klimaet i samtaler med præst og filmskaber Regitze Marker. Kortfilmens klip er udvalgt og sat sammen med påskefortællingens temaer: Forventning, Forræderi, Forbrydelse og Forvandling som ramme.
I projektet vil eleverne arbejde dialektisk debatøvelser med disse temaer og klimakrisen, både i analysen af filmens interviews og i den efterfølgende undersøgende proces med etiske og eksistentielle refleksioner. Eleverne arbejder med at analysere og forstå deres egne livssyn, andres holdninger og fælles handlemuligheder i forhold til klimaet.
Fag: Kristendomskundskab
Lektioner: 2-6
Tilmeldingsfrist: Kan bestilles hele året. Første udkørsel til tilmeldte lærere er i midten september 2026.
Klassikere
Projekter under kategorien klassikere kan fortsat bestilles og benyttes, men evt. foredrag, museumsbesøg og workshops mv. følger ikke med. Der vil dog altid være mulighed for kirkebesøg (skriv meget gerne til os, hvis du genbruger materiale). Du kan tilmelde dig et eller flere klassikerprojekter under fanen Tilmelding ved at notere, hvilke projekter du ønsker under feltet "Klassikerprojekter eller lærerkurser".
Maybe this christmas
(8.-10. kl.)
Julens budskab om glæde, kærlighed, fred, fællesskab, håb og lys i mørket sættes i den danske kortfilm Maybe this Christmas ind i en nutidig kontekst. I filmen møder man Bob, en tyk og lidt usoigneret mand, der er alene juleaften. Han hungrer efter kærlighed, og han møder den, om end det er ganske kort en juleaften, da han finder et barn på parkeringspladsen ved tanken. Barnet vækker noget i Bob, river ham ud af ensomheden og appellerer til hans hjerte.
Med udgangspunkt i kortfilmen arbejder eleverne i dette projekt med juleevangeliet, julen som højtid og reflekterer bl.a. over udsagnet: ”Julen er hjerternes fest.” Hvad betyder det? Hvad kan vi hver især gøre, for at julen bliver alle hjerters fest? Hvad er egentlig julens budskab, og er det relevant i 2023?
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Kom frit frem
Perspektiver på kvinder og kristendom (7.-10. kl.)
Hvilken rolle har kvinder spillet i kristendommen, og hvilken betydning har kristendommen haft for synet på kvinder i den vestlige kultur? I projektet arbejder eleverne undersøgende og historisk-kritisk med kilder, kontekst og kvindeskikkelser. Der arbejdes således både med et historisk overblik og med at belyse forskellige perioders blikke på kvinder.
Indledningsvist introduceres eleverne til projektet gennem en citatplakat, som afspejler et udvalg af udsagn om kvinder fra Bibelen og andre kristne kilder. Derefter arbejdes der med den indflydelse, som kristendommen og kirken får på det kvindesyn, som bliver det dominerende i den vestlige kulturkreds. Eleverne præsenteres for dette gennem fire nedslag; Det Gamle Testamente, Urmenigheden, Det Nye Testamente og Den tidlige kirke. Her arbejder eleverne både med den kontekst, som Bibelen blev til i, og med det der står i de bibelske tekster og kristne kilder om kvinder og deres rolle og betydning samt senere tiders historiske og nutidige tolkninger af kilderne.
Efterfølgende har eleverne mulighed for at fordybe
sig i ét eller flere af emnerne herunder:
• De første kvinder – tre myter om kvinder
• De knap så kendte kvinder i Det Gamle Testamente
• Paulus og kvinderne
• De navnløse kvinder
• Mama Maria
• Maria Magdalene - chef eller synderinde
• De mirakuløse kvinder
• Kvinder, kjoler og kraver
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Ham der Jesus
#mandenmeddemangeansigter (8.-9. kl.)
Jesus er måske verdenshistoriens største brand. Alle kender navnet, alle ved noget om Jesus, men Jesus er også genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange Jesus-billeder.
Disse mange Jesus-billeder er omdrejningspunktet for projektet. Gennem podwalk og kirkebesøg skal eleverne blive klogere på kristendommens Jesus, som han fremstilles i Det Nye Testamente. Den historiske Jesus undersøges gennem kildearbejde, og eleverne skal også se nærmere på Jesus i fire andre religioner: Jødedom, islam, hinduisme og buddhisme.
Endelig skal eleverne også arbejde med et udvalg af fortolkede Jesus-billeder fra Åby-krucifikset med Jesus som en sej vikingetype til en nutidig Jesus i den amerikanske CIA-serie ’Messiah’ på Netflix.
Forløbet lægger op til, at eleverne skal arbejde undersøgende, analytisk og kildekritisk. Nyhedsformidling er valgt som didaktisk greb i dette projekt. Det betyder, at formidlingen og opgaverne er tilrettelagt som en blanding af den journalistiske genres klassiske former såsom artikler, nyhedsindslag og interviews samt genren SoMe med udtryk som Instagram, hashtag og SMS med oplæg til et afsluttende produkt i form af en Bento.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Skibsdrengens fortælling
(8.-10. kl.)
Hvorfor skal man behandle andre, som man selv vil behandles? Hvem er lappekvinden med de gule øjne? Og kan man opnå kærlighed med en appelsin?
I dette undervisningsprojekt skal eleverne arbejde med Karen Blixens fortælling om skibsdrengen Simon. Det er en skæbnefortælling om at gå fra barn til voksen, om at opleve en spirende fornemmelse af kærlighedens kraft og om at gå gennem prøvelser, der giver nye indsigter i livets veje og vildveje.
Udover fortællingen skal eleverne arbejde med Syndefaldet og Den gyldne regel fra Bibelen samt med de elementer af mytologi og folketro, fortællingen trækker tråde til.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Præster i krig
(7.-10. kl.)
Når Danmark sender en militær enhed ud, sender man også altid en præst ud. Det betyder, at nogle præster ved siden af deres embede også er tilknyttet Forsvaret som værnspræst i søværnet som orlogspræst, i Flyvevåbnet som flyverpræst eller i hæren som feltpræst.
Ulrik Hess Larsen Pilemand, der til daglig er sognepræst i Vejby og Tibirke har været sergent i Søværnet og er på 13. år orlogspræst for Flåden og Marinehjemmeværnet. Han har været udsendt på internationale missioner som orlogspræst, hvor han har sejlet på piratjagt i Adenbugten og som flyverpræst I Kuwait med F-16 Eskadrillen i kampen mod IS i Irak og Syrien.
Mød Ulrik og hør om hans personlige oplevelser, præstens rolle i krig – hvilke ritualer der udføres og samtaler der føres – og hvad det vil sige at handle efter et kristent menneskesyn i en krigszone.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Gentagelser
Et projekt om rytmer og ritualer (4.-7. kl.)
Gentagelser kan både opleves meningsfulde og være dødirriterende. Men, hvad betyder gentagelser for ens liv fra hverdagens rytmer og højtidernes vaner til religiøse ritualer, omkvæd i musikken – rim og rytme i sproget?
Projektet sætter fokus på gentagelser i naturen, kunsten og religionen og zoomer ind på naturens cirkulære bevægelser fra forårets knopper over
sommerens blomstring til efterårets og vinterens forfald og død. Gennem forløbet skal eleverne reflektere over tid og evighed samt undersøge, hvordan gentagelser på én gang kan være det samme og noget nyt. Projektet afsluttes med et æstetisk produkt, der tolker gentagelsens betydning.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Krop, Rum & Religion
Om overgange & ritualer (7.-9. kl.)
projektet Krop, rum & religion undersøger eleverne, hvordan ritualer på tværs af kulturer skaber orden i kaos, når der indtræder overgange i livet fra barn til voksen, fra single til par, fra levende til død.
I forløbet afsøger eleverne, hvilke ritualer de kender til fra deres eget liv. De arbejder med konfirmationen som folkekirkens overgangsritual fra barn til voksen – og kaster et blik ud i verden for at se på andre kulturer og religioner.
Projektets danskfaglige del sætter fokus på Tove Ditlevsens beskrivelse af en borgerlig konfirmation og kaster dermed bolden op til mulig diskussion og indkredsning af ungdommen som livsfase gennem begreber som usikkerhed og ansvar, kærlighed og muligheder, frihed og begrænsning.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Naturen kalder
Ånd og naturlængsel i romantikken og i dag (8.-9. kl.)
På tv kan man sammen med en halv million andre seere hver uge følge ”bonderøven” Frank fra kastanjegården, se byhaver vokse frem på storbyens tage og altaner eller se mennesker tage livtag med ødemarken.
Kunsten, ånden og naturen
For 200 år siden, i den periode vi i dag kalder romantikken, gik kunstneriske sjæle rundt og dyrkede naturen. Her fandt de det storladne og det
guddommelige. Alting i universet var bundet sammen af den samme ånd, sagde de og formidlede deres oplevelser gennem kunsten. romantikkens kunstnere søgte ånden i naturen, men hvad er ånd, kan man med rette spørge? Findes den overhovedet? Projektet sammenholder en række romantiske klassikere indenfor litteraturen, musikken og billedkunsten med moderne billedkunstnere, bloggere og digtere, der alle er optaget af naturen. som en rød tråd gennem projektet, skal eleverne reflektere over, hvad ånd er for en størrelse, og hvor den evt. findes i 2020 – og i deres eget liv.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Ansigt til ansigt
Et projekt om etik og relationer til den anden (7.-9. kl.)
Ansigtet kan på en måde siges at være et trækpapir mellem indre og ydre. det er ofte på ansigtet, at vi genkender hinanden og registrerer følelser og
stemninger hos den anden. Men afslører ansigtet altid sandheden om, hvem vi er, bag om ryggen på os? er det et vindue til sjælen eller en maske, man kan gemme sig bag? det kan både lyve og tale sandt. Begge dele smitter af på den anden – og lægger sig mellem mennesker. Ansigt betyder det, der vender til eller at blive set. så hvad sker der, hvis ansigtet ikke ønsker at vende til? Hvis vi kommer til at vende ryggen til hinanden?
I projektet skal eleverne filosofere over ansigtets forskellige betydningslag i kunst, litteratur, sprog og religion. de skal gennem en række dramaøvelser lege med sproglige udtryk som fx at tabe ansigt, stå ansigt til ansigt, vende den anden kind til og arbejde med fortællingerne om den brændende tornebusk, Zakæus og Narcissus, der alle handler om at blive hhv. set eller overset. Ud fra det faglige begrebspar skabelse og tilintetgørelse, skal eleverne fordybe sig i, hvad ansigtet betyder for etableringen og ødelæggelsen af mellemmenneskelige relationer.
Under det tilhørende kirkebesøg udfolder præsten med afsæt i en tekst af digteren søren Ulrik thomsen, hvordan det kristne menneskesyn kommer til udtryk i kirkens indretning og ritualer.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Kan næstekærlighed planlægges?
(7.-10. kl.)
Hvad er en god gerning? Er gode gerninger det samme som næstekærlighed? Gør gode mennesker gode gerninger, eller gør gode gerninger mennesker gode? Og hvad synes den anden egentlig om min hjælpsomhed?
I dette projekt om gode gerninger og næstekærlighed arbejder eleverne med at etablere en nuanceret forståelse af begrebet næstekærlighed og af etik i mellemmenneskelige relationer. De deltager i et kirkebesøg og arbejder med præstens udlægning af og tanker om næstekærligheden. De tilegner sig en række fagtermer, der gør dem i stand til at definere kærligheds- og næsteforståelsen i kristendommen.
Med metoder fra innovation og iværksætteri udfordrer eleverne sig selv i forhold til, om næstekærlighed er noget, der kan konstrueres og sættes i scene i relation til andre. Spørgsmålet er altså, om man kan beslutte sig for at være næstekærlig eller ej, samt hvilken betydning gode gerninger har for andre.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Religionsfrihed
Rum til at tænke og tro (7.-10. kl.)
I dette projekt skal eleverne arbejde case-baseret med de dilemmaer, religionsfrihed afføder i et flerkulturelt samfund. Hvad er religionsfrihed? Hvad vil det sige, at et samfund er sekulært? Hvilke love og konventioner gælder for religionsfriheden? Hvordan kan religiøse og ikke-religiøse leve i et fælles samfund, og hvilke love er styrende for denne sameksistens?
Materialet indeholder både fiktive cases, der ligner elevernes egen hverdag, og virkelige cases fra medierne, hvor dilemmaer vedrørende religion, konflikter og sameksistens er omdrejningspunktet. Afslutningsvis skal eleverne komme med deres bud på, hvordan man lokalt kan arbejde med sameksistens og demokrati mellem forskellige religiøse og ikke-religiøse livssyn.
Eleverne skal vha. en række begrebskort kunne anvende centrale begreber som menneskerettigheder, religionsfrihed, demokrati, sekularisering og stat/individ. De skal desuden arbejde med religionsfrihedens historiske udvikling, religiøse forfølgelser samt indskrænkning af religionsfriheden i verdens konfliktområder. Det er ønsket, at eleverne herigennem får viden om at alle religioner både krænkes og krænker.
Det er projektets overordnede formål at forberede eleverne på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Troen og ingen
(7.-10. kl.)
I 2007 mistede sangeren Søren Huss sin kæreste i en tragisk lastbilulykke i Valby. Albummet Troen og Ingen fra efteråret 2010 beskriver de komplekse følelser, der knytter sig til så fundamentalt et tab. De 11 sange bevæger sig fra lykke og kærlighed til meningsløshed, tomhed, had og hævn. Fra det mørkeste mørke over gråt i gråt til lysning, resignation og håb. Det er projektets formål at arbejde med døden som tema ud fra sorgens problematikker og derved vise eleverne, hvordan kunst kan sætte ord på de voldsomme følelser, der opstår i forbindelse med tabet af en, man elsker.
Projektet handler således om sorg og modløshed, men også om tro, håb og kærlighed. Ud fra arbejdet med Søren Huss’ tekster og musikvideoer samt tekster af Per Vers, Rasmus Seebach og Søren Ulrik Thomsen, udvalgte salmer og en begravelsestale skal eleverne selv skrive en begravelsestale, et digt til en gravsten samt et trøstende brev til én, der har mistet. Alle tilmeldte klasser tilbydes et kirkebesøg, der sætter fokus på begrebet trøst og præstens sjælesørgeriske rolle.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Mod på livet
(7.-10. kl.)
Projektet Mod på livet? handler om at turde leve og være ”styrmand” i sit eget liv – og om at tage medansvar for andre i både med- og modvind. Formålet er at give eleverne en forståelse af, hvad mod og livsmod betyder for den måde, man lever sit liv på.
Eleverne introduceres til modet som en balancegang mellem fejhed på den ene side og overmod på den anden side. Herefter arbejder eleverne med afsæt i litterære og bibelske fortællinger med opbygningen af en række etiske dilemmaer om bl.a. mod og mismod, stolthed og skam, sorg og glæde.
Eleverne præsenterer deres etiske dilemmaer for hinanden ved hjælp af teaterformen Forum Teater. Læreren fungerer undervejs som en facilitator, der inddrager publikum (resten af klassen) til at hjælpe med at udrede de konflikter, som dilemmaerne i stykkerne fremviser. På den måde bliver selve arbejdsformen en øvelse i at tage ansvar, handle, finde muligheder, tænke årsager og virkninger – forstå andre og blive opmærksom på egne fordomme.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Ordapoteket
Poetisk leg med kristne grundbegreber (5.-10. kl.)
I et legende og poetisk projekt skal eleverne filosofere sig ind i de 16 kristne grundbegreber, som man ifølge Fælles Mål kan arbejde med igennem hele skoleforløbet for at få en viden om, hvad kristendom er. Eleverne skal formulere en indlægsseddel, der indkredser den almene og den kristne betydning af ordet og dekorere en æske, så denne svarer til det valgte begreb. Under kirkebesøget skal eleverne arbejde i grupper med små genstandstableauer, som de på skift fremlægger og filosoferer ud fra sammen med præsten.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Dødeopvækkelser
Om ord og fortællingers død og genopståen (7.-10. kl.)
Ord lever og dør med de mennesker, der bruger dem. Derfor falder en lang række ord og vendinger løbende ud af sproget, når det ikke længere giver mening at bruge dem. Men ord har også en tendens til fra tid til anden at genopstå og få nyt liv i fx poesien.
Bibelen er fuld af underberetninger om dødeopvækkelser, som er med til at illustrere livets forunderligheder og reflektere over grundvilkår som liv og død, tro og tvivl. På samme måde som de døde i fortællingerne får nyt liv, kan ordene i de døde metaforer også få nyt liv og skabe sproglige landskaber i ens bevidsthed, når man dvæler ved selvfølgelige ord som stoleben, trækroner, øjenbryn og skulderblade.
Projektet sætter fokus på det mytisk-poetiske sprog og betydningen af dets billedskabende brug af ord og vendinger. Det er via sprogets billedlighed, at man i særlig grad kan udtrykke sig om såvel de sanselige og æstetiske som de eksistentielle sider af tilværelsen, fx det at man elsker og hader hinanden, at dagen har været god eller dårlig og at livet er glædeligt og uudholdeligt. Og det er døde metaforer som fx ”højt humør”, der ved nærmere eftersyn viser sig at være levende billeder på den menneskelige erkendelse og hvad det vil sige at være menneske.
I forløbet arbejder eleverne med selv at skulle vække uddøde ord og vendinger til live samt at give nyt liv til udvalgte bibelske fortællinger.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
På kant med Kierkegaard
(7.-10. kl.)
Hvem kender ikke angstens kvælende fornemmelse, skyldens koldsved eller følelsen af svimlende frihed? Søren Kierkegaard har beskrevet disse eksistentielle tilstande og begreber mesterligt, og hans tænkning tvinger enhver til at tage stilling til sit liv. I anledning af 200-året for Kierkegaards fødsel udbyder Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester et projekt, der introducerer elever i 7-10 klasse til fem centrale Kierkegaard-begreber.
Til projektet er der lavet en tegneserie, der introducerer højdepunkter i Kierkegaards liv. Tegneserien lægger op til en efterfølgende fordybelse i fem af Kierkegaards centrale begreber: Skyld, frihed, angst, tro og kærlighed. Som indgang til arbejdet med disse har fem nutidige kunstnere (Maja Lisa Engelhardt, Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen, Peter Brandes og Cathrine Raben Davidsen) hver fremstillet et billede, som eleverne skal arbejde med.
Elevarbejdet foregår gennem hele forløbet på en ny hjemmeside: www.paakant.dk. Her vil eleverne møde såvel praktiske som æstetiske og filosoferende opgaver i relation til kunstværkerne og Kierkegaards tænkning. Formålet med hele projektet er, at eleverne får kendskab til Kierkegaard samt mulighed for at reflektere over nogle grundlæggende tilværelsesspørgsmål i lyset af Kierkegaards tænkning.
Projektet er udviklet med økonomisk støtte fra Edith og Gotfred Kirk Kristiansens Fond og fra Undervisningsministeriet.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Pandoras æske
Et projekt om ondskab, hævn og håb (7.-10. kl.)
Pandoras æske er et sprogligt udtryk, der stammer fra en græsk myte. Ifølge den græske mytologi var Pandoras æske en hadegave fra Zeus til menneskene, der uretmæssigt havde tilranet sig ilden. Pandora var den første kvinde. Zeus sendte hende ned på jorden med en æske, som hun ikke selv kendte indholdet af. Hun måtte ikke åbne æsken, men blev fristet, og ud fløj onder som sygdom, hunger og bekymring. Håbet blev dog tilbage, idet Pandora nåede at sætte låget på, inden det fløj ud.
Eleverne præsenteres for den græske myte om Pandoras æske af skuespiller Jesper La Cour Andersen fra Det fortællende Teater. Efterfølgende inddrages de i en diskussion af mytens slutning og konsekvenser. I klassen sammenlignes myten med syndefaldsberetningen og kristendommens fortælling om ondskabens oprindelse. Myterne sættes herefter ind i et bredere filosofisk perspektiv og i relation til virkelighedsnære debatter om ondskab, hævn og håb.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
De syv dødssynder på tallerkenen
(5.-7. kl.)
Forestillingen om de syv dødssynder (hovmod, griskhed, vellyst, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab) var en del af den danske kirke i middelalderen, men blev afskaffet med den protestantiske kristendomsforståelse under reformationen. Dødssynderne har imidlertid fortsat deres liv i den folkelige tradition, hvor de med jævne mellemrum dukker op såvel i kunsten som på film og i reklamer.
I projektet arbejder eleverne sig først ind i betydningen af de enkelte dødssynder, som de derefter i mindre grupper omsætter til kulinariske retter på en fælles buffet. Hver af retterne bygges op over en ingrediens, som symboliserer den enkelte dødssynd.
Den lokale præst inviteres herefter på besøg i madkundskab for at smage på dødssynderne. Præsten lægger op til en snak om det protestantiske syndsbegreb og kirkens holdning til dødssynderne som eksistentielle begreber i dag.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Mig og mine skyggesider
(7.-10. kl.)
Med afsæt i H.C. Andersens eventyr Skyggen om en mand, der langsomt men sikkert mister kontrollen med sit eget liv til sin skygge, kommer eleverne til at arbejde med forskellige sider af menneskesindet og de mørke kræfter, der ind imellem kan melde sig i ens bevidsthed samt med, hvordan man kan forholde sig til dem. Undervejs inddrages nogle bibelske fortællinger om det onde og forenklede versioner af Jungs psykologiske teorier om mørke kræfter i menneskesindet.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Frihed til hvad?
(7.-10. kl.)
I anledning af Auschwitz-dagen den 27. januar 2015, hvor temaet er frihed, udbyder de folkekirkelige skoletjenester på Sjælland et forløb, som lader eleverne filosofere over begrebet frihed: Hvordan påvirkede befrielsen det enkelte menneske? Og hvad er frihed i det hele taget? Udgangspunktet er elevernes indledende arbejde med en række øjenvidneberetninger fra oplevelser i koncentrationslejre.
Efterfølgende præsenteres eleverne for forskellige idéhistoriske og teologiske synspunkter på frihedsbegrebet, som sætter dem i stand til ud fra samtalekort at reflektere over, hvad frihed betyder for dem.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti
Post: Sygehusvej 5, Esbønderup, 3230 Græsted
Kontor: Sct. Laurentius Huset, bagerstrædet 6, Esbønderup, 3230 Græsted
(Mette Berndsen // 20 48 81 88 // mette@fsfp.dk) Frem til 1. november 2026 vikar: Pia Lykke Kongsgaard // 25110105 //christine@fsfp.dk