Folkekirkens Skoletjeneste
Frederiksværk Provsti
Mellemtrin
Labyrinter
veje og vildveje
SKILLEVEJE, BLINDGYDER og den røde tråd. Hvad gør det ved kroppen, tempoet og åndedrættet, når der kun er én vej frem? – og hvad gør det ved hovedet, fantasien og orienteringsevnen, når der hele tiden skal vælges retning? Labyrinter har fascineret og spillet en rolle i menneskers liv og tro siden oldtiden. Formålet med dette projekt er at gøre eleverne fortrolige med labyrinter fra forskellige tider, steder, kulturer og religioner ved at lade dem møde labyrintens rum i myter og fortællinger fra oldtiden, den græske mytologi og i kristendommen både før og nu.
Igennem konkret labyrint vandring, samtale og refleksion, får eleverne en kropslig erfaring og forståelse af labyrinten som et billede på menneskelivets veje og vildveje – og dermed måske en øget nysgerrighed på de udfordringer livet byder på.
PROJEKTET INDEHOLDER:
o Lærervejledning med baggrundsstof og forslag til undervisningsplan
o Adgang til hjemmeside med kort over labyrinter over hele Sjælland
o Klassesæt af elevhæfter
o Materialer til etablering af både envejs- og vildvejslabyrint hjemme på skolen
o Et kirkebesøg, hvor eleverne undersøger det at f inde vej i livets labyrint
FAG: Kristendomskundskab
PERIODE: Fra oktober
LEKTIONER: 8 – 10 plus kirkebesøg
Tik Tak Teitur
Teitur er en rastløs dreng, der drømmer sig væk i hiphop, hurtige biler og høj status. Teiturs far Øjvind til gengæld, er en færøsk øko-hippie i hjemmestrik og bare tæer i sandalerne - også om vinteren - som ikke giver fem flade øre for julens forbrugsræs.
Teitur ønsker sig inderligt en helt almindelig jul som alle de andre i klassen med fede kalendergaver og juleknas i madpakken. Øjvinds idé om juleknas, i form af færøske tørfisk, gør nemlig ikke noget videre godt for Teiturs status i klassen. Da skolens juletalentshow står for døren, øjner Teitur muligheden for at vinde den tabte status tilbage med et rap, han selv har skrevet. Det går ikke heeelt efter planen. Teitur flygter ud på et lille dannelses rodtrip og ender (måske) med at få et venskab, han ikke havde set komme.
Adventskalenderen består af en lydfortælling i fire afsnit på hver ca, 15 min. Fortællingen er skrevet af forfatter, poetryslammer og lyddesigner Kim Linnet og poetry slammer Röskva Linnet.
Danskfagligt arbejder eleverne med legende og kreative skriveforløb i genrerne rap, poetry-slam og oulipo. I en kort film med Kim Linnet indføres eleverne i poetry-slam genren og et originalt, nyproduceret julebeat kan bruges til rap-delen.
Kristendomsfagligt arbejdes der med adventstiden, som traditionelt set var en faste-og bodstid, hvor man forberedte sig på fejringen af Jesus fødsel. Hen over fire lektioner arbejder eleverne med temaerne ventetid, forventning/profeti, forberedelse og vendepunkt. De fire temaer er samtidigt repræsenteret i fortællingen Tik Tak Teitur
Fagområde: Kristendomskundskab og dansk ( evt. musik)
Klassetrin: 5-7. klasse (8.klasse)
Omfang: Kristendomskundskab: 4. lektioner, Dansk: 8 lektioner.
Periode: Ugerne op til jul
Tilmeldingsfrist 1.november 2026. Projektet bliver kørt ud til tilmeldte lærere i midten af november 2026.
Tilmeldte lærere modtager Lærervejledning, elevhæfter, adgang til hjemmeside med julefortællingen og julebeat mv.
Engelbert H og den sidste chance
Skal man virkelig forsøge at redde jorden, når ingen vil lytte? Må en hund snyde i LUDO? Og kan duften af røræg og bacon redde verden?
Engelbert H og Bibelen
I billedroman Engelbert H og den sidste chance af Kim Fupz Aakeson ser Gud på jorden, og han bryder sig ikke om det, han ser. Der er for meget krig, elendigheden, forureningen og ufred. Han beslutter sig for at give menneskeheden EN chance mere, inden han lader hele gøjemøjet gå under. Derfor sender han sin sejeste engel Engelbert H ned til jorden. Han har syv dage til at frelse den.
I billedromanen trækker Kim Fupz Aakeson på en række intertekstuelle referencer til de gammeltestamentlige beretninger om Skabelsen, Syndfloden, ødelæggelsen af byerne Sodoma og Gomorra samt historien om profeten Jonas.
Eleverne skal i projektet arbejde med intertekstualitet samt en række danskfagligt begreber, de bibelske fortællinger og sidst, men ikke mindst, reflektere over, hvordan man kan holde håbet oppe, når alt ser håbløst ud.
Projektet indeholder: lærervejledning, projekthjemmeside og e-bog.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Lektioner: 10-15
Tilmeldingsfrist d. 1. september 2026. Projektet bliver kørt ud til tilmeldte lærere i midten af september 2026.
Tro, håb og fantasi
På eventyr med H.C. Andersen
Måske kender dine elever HC Andersen som ham den gamle mand, der skrev eventyr og blev verdensberømt. Men HC Andersen var meget mere end det, og i projektet møder de ham fra andre vinkler. Det handler om tro, håb og fantasi, men også om fordele og ulemper ved at være noget særligt, i nutid og datid.
I den nye børnebog, Kortets hemmelighed - den særlige dreng, tager hovedpersonerne Jens og Freja på rejse tilbage i tiden. Ved hjælp af et timeglas og et gammelt kort møder de H.C. Andersen på forskellige steder i livet og geografisk. Nogle af stederne vil være lokalt genkendelige.
I undervisningsmaterialet går eleverne (via en hjemmeside) på opdagelse i det gamle kort fra fortællingen. Her vil de møde små fagtekster og lydfiler, samt dansk- og kristendomsfaglige opgaver og aktiviteter, der gør dem klogere på HC Andersens liv, eventyr, lokale tilknytning og 1800-tallets kristendom.
Kortet kommer fysisk med i klassesæt, da nogle af hjemmesidens opgaver skal løses på det.
Tilmeldte lærere modtager:
- Den nye børnebog “Kortets hemmelighed - den særlige digter” til oplæsning.
- Kortet i klassesæt
- Adgang til hjemmeside med elevaktiviteter og lærervejledning
Målgruppe: 4.-6. klasse
Fag: Dansk, Kristendomskundskab
Tilmeldingsfrist 1. december. Projektet bliver kørt ud i starten af januar 2027.
OBS: Lærerkurset Svaneunge i en andegård udbydes i forhold til projektets meta emne om mødet med neurodivergente børn.
Klassikere
Projekter under kategorien klassikere kan fortsat bestilles og benyttes, men evt. foredrag, museumsbesøg og work-shops mv. følger ikke med. Der vil dog altid være mulighed for kirkebesøg (skriv meget gerne til os, hvis du genbruger materiale). Du kan tilmelde dig et eller flere klassikerprojekter under fanen Tilmelding ved at notere, hvilke projekter du ønsker under feltet "Klassikerprojekter eller lærerkurser".
Mellem lys og mørke
På tværs af alle kulturer gør mennesker sig erfaringer med lys og mørke gennem døgnets og årstidernes skiften. I kunsten udtrykkes livets nuancer ofte som symbolske fremstillinger af lys og mørke – og alt det ind imellem. I musikken opleves livets nuancer i både melodier, harmonier og tekstudtryk.
Eleverne skal i dette tværfaglige projekt arbejde med lysets og mørkets symbolske betydninger gennem to salmer og tre sange, hvor lys og mørke har en fremtrædende plads i tekstuniverset og/eller i det musikalske udtryk. Projektet kræver ikke musikfaglig kunnen, da der både vil være instruktionsvideoer og indspilninger af musikken som hjælp til at øve på klassen.
Skabt i et samarbejde mellem med Halsnæs Musik- og Billedskole og Folkekirkens skoletjeneste Frederiksværk.
PROJEKTET INDEHOLDER:
o Lærervejledning/elevopgaver
o Sang- og salmeindspilninger
FAG: Kristendomskundskab/musik
LEKTIONER: 6 – 12
Dyrebar eller bare dyr?
- etiske perspektiver på menneskers forhold til dyr
ER MENNESKET et dyr? Hvor dyrebart er dyrenes liv? Og hvad er vores ansvar i forhold til dyrene? I dette projekt kommer eleverne til at arbejde undersøgende med etiske dilemmaer omkring menneskets forhold til og håndtering af husdyr ud fra naturvidenskabelige, religiøse og filosofiske perspektiver. Med udgangspunkt i elevernes oplevelser, undren og livsverden skal de undersøge:
o Hvilke kategorier, mennesker deler (andre) dyr op i
o Hvordan dette hænger sammen med dyreetik
o Hvordan religiøse tekster og deres oversættelser kan præge synet på dyr
o Hvordan dyrs tilpasning til forskellige omgivelser kan ske naturligt eller via menneskelig indgriben (naturlig selektion vs forædling).
o Hvad dyrevelfærd er og hvilke rammer og handlemuligheder, der findes for det.
PROJEKTET INDEHOLDER:
o Undervisningsvejledning
o Projekthjemmeside
FAG: Kristendomskundskab/natur-teknologi
LEKTIONER: 8 – 10
Har din engel fjer?
et projekt om engle og styrker (Mellemtrinnet)
HVOR KOMMER engle fra? Hvad spiser de, og har de fødder? Hvad med de styrker en engel har, har mennesket også dem? Kan man selv være en engel for andre? Materialet og opgaverne tager afsæt i novellen Englen i mig, der bruges som en indgang til emnet og sætter elevernes tanker i gang. Gennem samtale og kreative øvelser bevæges eleverne hen i at arbejde med at få øje på styrker hos sig selv og andre. Eleverne opfordres til tanker om og en forståelse af, at de har medbestemmelse i deres eget liv og at man kan tage ansvar for egne handlinger i socialt samspil. Eleverne lærer, med udgangspunkt i sig selv og sit nære miljø, teori om engle i den kristne tro samt andre religioner.
PROJEKTET INDEHOLDER:
o Lærervejledning med novelle, baggrundsviden samt kopiark med instruktioner til kreative øvelser og produkter
FAG: Kristendomskundskab, evt. tværfagligt med dansk og billedkunst
LEKTIONER: 6 – 9
Lignelser, historier der ligner
( 4. - 6. Kl.)
I Det Nye Testamente besvarer Jesus ofte et spørgsmål ved at fortælle en lignelse. Men hvad er en lignelse? Hvorfor benytter Jesus disse fortællinger og hvad kan vi bruge lignelserne til i dag? I forløbet skal eleverne gennem små lege og øvelser arbejde kropsligt og sanseligt med at fortolke fire lignelser. De fire lignelser er - En mand havde fire sønner, - Arbejde i vingården, - At sidde til bords hos Gud, samt - En konge gør regnskabet op.
Igennem arbejdet med lignelserne får eleverne både viden om lignelsen som genre og om centrale kristendomsfaglige temaer.
Til projektet medfølger instruktionsvideoer som klæder læreren på til at køre lege og øvelser med børnene.
Stald stue og stamværtshus
Om at fejre jul i forskellige rammer (5.-6. kl.)
“Hos os lugter der af hindbærbrus, røg, øl, hund og de appelsiner mig og min lillesøster spiser i både...”
(Fra novellen Kolde fødder)
For mange er julen en tid med kalenderlys, gaver, veldækkede borde og kærlige familier, men for andre er julen helt anderledes. Den første jul blev fx fejret i en stald og for hovedpersonen i den nyskrevne novelle Kolde fødder skal den fejres på det lokale værtshus. Fælles for både den bibelske fortælling og pigen i novellen er, at julen fejres på kanten af samfundet, og at den måde at fejre jul på næppe vil finde vej til ugebladenes glittede glansbilledreportager. Gabet mellem fortællingen om den perfekte jul og den alt andet end perfekte jul, som mange mennesker hvert år oplever, er omdrejningspunktet i dette projekt.
Med afsæt i novellen Kolde fødder og de bibelske tekster om Jesus’ fødsel skal eleverne arbejde tværfagligt med:
• Hvordan man i mødet med andre, på godt og på ondt kan
få et nyt blik på sig selv.
• Hvordan man kan håndtere, at julen kan være alt andet end perfekt.
• Hvordan familie både kan være noget man fødes ind i og noget
man vælger.
Forløbet afrundes med et kreativt produkt, hvor eleverne giver deres eget bud på en nutidig julekrybbe.
Man kan da ikke gå på vandet
( 5.- 6. Kl.)
Verden kan opleves forskelligt alt efter hvilke briller man ser den igennem - og sådan forholder det sig også med tekster. Vi ser og læser altid verden ud fra det sted vi selv står. Vi ser en begrænset del, mens noget andet forbliver skjult.
I tegnefilmen Okars briller ser eleverne at man kan læse en bibelsk fortælling om at gå på vandet med forskellige briller. Eleverne skal efterfølgende selv arbejde med briller som metafor for forskellige synsvinkler, en metaforståelse som leges ind med "brillefodbold" og andre øvelser.
I projektets kirkebesøg går eleverne bogstaveligt talt ombord i et metafor, når de bænkes i kirkeskibet og til lyden af mågeskrig og bølgeskvulp oplever hvordan livets sejlads både byder på stilhed og storm. I samtale med præsten får eleverne indblik i hvordan ord og begreber i kirken og kristendommen kan betyde andet og mere end det man kan se med det blotte øje. Projektet afrundes med en skriveworkshop designet af forfatter Mette Vedsø.
Hvad er en kirke?
( 5.-6. Kl.)
Atmosfære, finktion og historie i kirken og andre rum.
Supermarkeder, skoler, sygehuse og sportshaller. Pizzeriaer og parkeringspladse. Køkkener, kirker og klasseværelser. lejligheder og legepladser. Biblioteker og busskure. i alle rum er det muligt at opleve en særlig atmosfære, tale om rummets funktion og finde frem til dets historie. Sådan er det med kirken og sådan er det med alle rum.
I projektet går eleverne på opdagelse i nogle af alle de rum de er fortrolige med i deres hverdag eller kender ud fra særlige begivenheder. Sammen stilles der spøgsmål til rummene: " Hvad bruges de til? Hvilken historie har disse rum? Og hvordan fornemmer jeg rummets stemning?"
Eleverne skal også undersøge kirkens rum. Det sker ved at besøg i den lokale kirke hvor de får mulighed for at opleve kirkerummet sanseligt, lytte til en lydfortælling og tale med præsten om, hvordan mennesker bruger kirkens rum, hvilke historier netop denne kirke gemmer på og hvilken betydning kirken har for såvel individ som samfund.
Tilbage på skolen får eleverne et øvelsesbeseret indblik i kirkebygningens arkitekturhistorie og projektet afsluttes med at eleverne hver især fordyber sig i en kreativ bearbejdning af stoffet ved at bygge deres egne bud på hvordan en kirke kunne se ud og hvad den skal kunne bruges til.
Påsken gennem tre kunstarter
(5.-6. kl.)
På tværs af alle kulturer gør mennesker sig erfaringer med lys og mørke gennem døgnets og årstidernes skiften. Disse erfaringer danner klangbund i kunsten, når digtere, forfatter, billedkunstnere og komponister bruger lyset og mørket som symboler på eksempelvis sindets stemninger, Gud – godt og ondt, liv og død. I dette tværfaglige projekt skal eleverne arbejde med tre salmer og tre sange, hvor lys og mørke har en fremtrædende plads i tekstuniverset og/eller i det musikalske udtryk. På skolen øver eleverne de tre sange i musiklokalet, mens de under et besøg i kirken øver de tre salmer sammen med den lokale præst og organist. Undervejs skal de arbejde med kropslige udtryk, der afspejler musikkens lys og mørke, f.eks. dur/mol, tempo og rytme – og de skal arbejde med teksternes billedsprog (i dansk) samt lysets og mørkets religiøse betydninger (Kristendomskundskab).
Projektet afsluttes i Rådhussalen (Frederiksværk), der lægger hus til de mange stemmer på tværs af skoler og klasser, fordi alle har en stemme i dette, demokratiets rum. Sammen med to musikskolelærere udforskes sangenes tematisering af lys og mørke i fællesskab, og der arbejdes med udtrykket, når sangene synges sammen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Håndtegn
Håndens symbolske betydning i kunst, kultur og religion (4.-6. kl.)
Mellem mennesker kastes et hav af håndtegn. Det gælder både i kirken og på gaden. På tværs af kulturer og religioner rummer hånden en mængde betydninger, ligesom hånden indstifter mening, socialitet og venskab eller markerer fjendskab. Ligesom i det talte sprog er også håndens sprog kulturelt kodet, og det kræver dermed indsigt i en given kultur eller subkulturs koder at kunne aflæse håndtegn.
Projektet handler om håndens sprog og dens symbolske betydning. Eleverne skal arbejde med håndtegn, som de kommer til udtryk i forskellige religioner
og i deres egen hverdag. De skal se på hånden som gudssymbol i udvalgte billeder, læse den tyske digter Rilkes novelle om Vorherres hænder, der kommer til at give slip på mennesket, og arbejde med Løgstrups pointe om, at vi som mennesker altid holder noget af den Andens liv i vores hænder.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Grundtvig kufferten
(5.-6. kl.)
Få har som N.F.S. Grundtvig præget det danske samfunds forståelse af demokrati, skole og kirke. Grundtvig var af den opfattelse, at fællesskaber etableres og styrkes i skolen, i kirken og i samfundet. Han mente, at det folkelige knytter sig til vigtige samfundsinstanser som folkekirken, folketinget og folkeskolen. Alle tre organisationer har forstavelsen ‘folke’, hvilket understreger en vigtig pointe i Grundtvigs menneske- og samfundsanskuelser: Det folkelige er det, som binder os sammen trods vores forskelligheder.
I projektet møder eleverne Grundtvig gennem en tegneserie, hvor to børn finder en ældre mand på en bænk foran Aarhus Domkirke. Undervejs går det op
for børnene, at manden er den præst og salmedigter, som kaldes Grundtvig. Sammen med børnene besøger Grundtvig tre steder, hvor han i sit liv har sat aftryk, og hvor han også i dag har sat sine spor. Ved hjælp af medfølgende dialogkort samles der op på tegneseriens indhold.
Et gennemgående element i projektet er at understøtte elevernes historiske bevidsthed. Det gøres via en kuffert, som indeholder genstande fra en grundtvigsk arv; en salmebog, en stemmeseddel og en fortælling fra nordisk mytologi. I samme kuffert skal eleverne give Grundtvig noget tilbage, som karakteriserer deres liv og fællesskab med hinanden i nutidens samfund. Formålet er, at eleverne får et elementært kendskab til Grundtvig og hans betydning for det samfund, som eleverne lever i.
Der følger desværre ikke en kuffert med i dette gamle projekt. Men vi har både lærervejledning og tegneserier tilbage.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Hvælvingens hemmeligheder
(4.-6. kl.)
Mange elever kender fortællingerne fra Bibelen om Adam og Eva eller Jesus på korset. Men hvad er den røde tråd i Bibelen egentlig? Og hvordan hænger det nye og det gamle testamente sammen gennem narrative spejlinger og ord som ofring og aftale, der går igen?
Med en kort nyproduceret film, hvor kalkmalerierne ved hjælp af animation bliver gjort både forståelige og levende, vil eleverne blive lukket ind i Bibelens verden.
Med undervisningsmaterialet får læreren hjælp til at udfolde filmens historier og pointer. Først introduceres eleverne overordnet til kalkmalerier og deres samtid middelalderen. Dernæst findes fem forslag til fordybelsesområder, hvor eleverne vil arbejde med Bibelens kronologi, udvalgte bibelhistorier og nøgler til at ”åbne” kalkmaleriernes hemmeligheder. Som afslutning på projektet skal eleverne selv prøve kræfter med at skabe film.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Aluu! – Hej! Takuss – Vi ses!
Religions- og kulturmøder I Grønland og Danmark (4.-5. kl.)
Hvordan fejrer man jul i Grønland og i Danmark? Og hvordan har centrale myter og fortællinger været med til at forme religion og kultur i de to lande?
I 2021 er det 300 år siden den dansk-norske missionær Hans Egede tog til Grønland for at udbrede luthersk kristendom blandt efterkommerne af
de nordboere, der var taget derop i vikingetiden. Nordboerne var dog væk, og Hans Egede mødte i stedet det arktiske folk inuit-folket. Det blev til et møde mellem henholdsvis kristendom/skandinavisk kultur og inuit-religion og kultur. Det er dette religions- og kulturmøde og nogle af dets historiske følgevirkninger, eleverne kommer til at arbejde med i projektet.
Efter en kort præsentation af de to lande og de historiske forudsætninger for kristendommens komme til henholdsvis Danmark og Grønland arbejder eleverne med fortællingerne om Balders død, Jesu fødsel, død og opstandelse samt Havets moder. Her bliver de blandt andet præsenteret for forestillinger om skæbnetro og undergang versus opstandelse og evigt liv samt havet versus himlen som det gode sted.
Som et konkret og nutidigt eksempel på et kultur- og religionsmøde sættes derefter fokus på julen, der er en vigtig højtid i både dansk og grønlandsk kultur. Julens centrale indhold er, set med religiøse briller, den kristne fortælling om Jesu fødsel, men er der også spor af før- kristne traditioner i julefejringerne? Det spørgsmål skal eleverne med afsæt i nogle små nyproducerede vox- pops undersøge. Her fortæller danske og grønlandske børn om, hvordan de fejrer højtiden.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Øjeblik
(4.-5. kl.)
Hvad vil det sige at være usynlig? Hvad vil det sige at se hinanden? Og kan man ligefrem blive usynlig, hvis man ikke bliver set?
Det usynlige barn og Mumimor
Sidstnævnte er sket for pigen Ninni, som optræder i Tove Janssons tekst Det usynlige barn og indgår i mumiuniverset. Ninni er blevet usynlig
efter at have boet hos en slem dame. Hun bringes derfor til mumifamilien i håbet om, at mumimor kan få hende gjort synlig igen. Mumimor må give
op undervejs, men ikke desto mindre kommer Ninni langsomt til syne i mødet med familien og dens blik på hende.
Søren Kierkegaard
I forlængelse af Det usynlige barn præsenteres eleverne for Søren Kierkegaards tanker om at se og blive set af andre. For Kierkegaard er måden,
hvorpå man ser hinanden altafgørende, da man med et enkelt øjekast kan tillægge eller frakende hinanden betydning.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Gentagelser
Et projekt om rytmer og ritualer (4.-7. kl.)
Gentagelser kan både opleves meningsfulde og være dødirriterende. Men, hvad betyder gentagelser for ens liv fra hverdagens rytmer og højtidernes vaner til religiøse ritualer, omkvæd i musikken – rim og rytme i sproget?
Projektet sætter fokus på gentagelser i naturen, kunsten og religionen og zoomer ind på naturens cirkulære bevægelser fra forårets knopper over
sommerens blomstring til efterårets og vinterens forfald og død. Gennem forløbet skal eleverne reflektere over tid og evighed samt undersøge, hvordan gentagelser på én gang kan være det samme og noget nyt. Projektet afsluttes med et æstetisk produkt, der tolker gentagelsens betydning.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Abraham og Isak - og hvad så?
En fortælling - mange tolkninger (4.-6. kl.)
Historien om Abraham og isak er en helt og aldeles uforståelig og uforklarlig fortælling fra det Gamle Testamente, hvor Gud tester Abrahams autoritetstro, men i sidste øjeblik ændrer sin beslutning.
Med afsæt i kim Fupz Aakesons videredigtning, ‘Abraham og isak – og hvad der videre hændte’, skal eleverne arbejde med spørgsmål, som den bibelske fortælling kan have efterladt hos læseren. endvidere skal eleverne arbejde med fortællingen, som den står i Bibelen og i koranen samt med Abraham-skikkelsen i religioner: Jødedom, kristendom og islam.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Set eller Overset?
Et projekt om gensidig anerkendelse (4.-6. kl.)
Narcissus-myten er fortællingen om den gudesmukke 16-årige dreng narcissus, der er så forelsket i sin egen skønhed, at verden forsvinder omkring ham, så han til sidst fortaber sig i sit eget spejlbillede og dør. Helt modsat forholder det sig i den bibelske fortælling om Zakæus, hvor Jesus ser og anerkender tolderen Zakæus, der er ekskluderet fra fællesskabet. de to fortællinger handler om liv og død, om fællesskab og isolation – om det at se eller blive set versus dét kun at have blik for sig selv og dermed overse andre.
Projektet handler om anerkendelsens vigtighed og forskellen på det ”indkrogede blik” og blikket for andre. Det overordnede formål med projektet er, at elevere gennem arbejdet med fortællingerne får blik for de etiske problemstillinger, der er på spil i hverdagslige relationer samt det ansvar, der ifølge kristendommen følger med i forhold til at være et menneske.
På skolen læser eleverne modfortællingen om Zakæus og arbejder med kristendommens begreber om indkrogethed og næstekærlighed samt det at se eller ikke se den anden. Forløbet afsluttes med en øvelse, hvor eleverne undersøger betingelserne for det at anerkende andre og selv blive anerkendt i deres egen hverdag.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Kan det hellige måles?
En undersøgelse af steder og genstande (5.-6. kl.)
Jerusalem er en fascinerende men også ufattelig by. Ufattelig, fordi man aldrig helt forstår, hvad det er, der foregår dernede – hverken når man hører om byen i de bibelske fortællinger eller i tv-avisen. Jerusalem har altid været en by i kamp. Man kæmper af mange grunde, men man kan især ikke blive enige om, hvad der er helligt – og hvem det hellige tilhører. Men, hvad betyder det egentligt, at noget er helligt? Har alle mennesker noget, de betragter som helligt? Hvordan forholder man sig til det, der er helligt for andre, men ikke for en selv? disse og andre spørgsmål skal eleverne arbejde med i projekt. de hellige steder i Jerusalem præsenteres gennem elevartikler og små videoer. Klassen besøger deres lokale kirke, hvor de med en ”hellighedsmåler” vurderer forskellige steder og genstande. Afslutningsvis skal eleverne producere deres egne små film om et sted eller en genstand, der er særlig betydningsfuldt eller endda helligt for dem.
Projektet lægger op til et samarbejde med musikfaget. Her er spørgsmålet: Hvordan kan musikken medvirke til at samle mennesker på tværs af religion og kultur, når det hellige skiller? konkret arbejdes der med et musikstykke, som mikser jødisk, arabisk og dansk musiktradition.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Ordapoteket
Poetisk leg med kristne grundbegreber (5.-10. kl.)
I et legende og poetisk projekt skal eleverne filosofere sig ind i de 16 kristne grundbegreber, som man ifølge Fælles Mål kan arbejde med igennem hele skoleforløbet for at få en viden om, hvad kristendom er. Eleverne skal formulere en indlægsseddel, der indkredser den almene og den kristne betydning af ordet og dekorere en æske, så denne svarer til det valgte begreb. Under kirkebesøget skal eleverne arbejde i grupper med små genstandstableauer, som de på skift fremlægger og filosoferer ud fra sammen med præsten.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Besøg i dødsriget
Fra egyptisk til kristen opstandelseshåb (4.-5. kl.)
Hvad sker der efter døden? Hvor går man hen, når man går bort? Mennesket har til alle tider gjort sig forestillinger om, hvad der sker efter døden og givet dem billedlige udtryk. Disse forestillinger kan være afgørende for den måde, man lever livet og omgås døden på.
Med udgangspunkt i et besøg på Ny Carlsberg Glyptotek og på den lokale kirkegård vil eleverne blive præsenteret for ritualer og symboler, der knytter sig til begravelsesskikke i det gamle Ægypten for 2-4000 år siden og i kristendommen før og nu. På baggrund af undervisningen og som afslutning på projektet arbejder eleverne kreativt med eksisterende forestillinger om, hvordan et dødsrige kan tage sig ud. Eleverne vil gennem projektet få en bevidsthed om, at den måde, folk begraves på, hænger sammen deres tro og kultur.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
De syv dødssynder på tallerkenen
(5.-7. kl.)
Forestillingen om de syv dødssynder (hovmod, griskhed, vellyst, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab) var en del af den danske kirke i middelalderen, men blev afskaffet med den protestantiske kristendomsforståelse under reformationen. Dødssynderne har imidlertid fortsat deres liv i den folkelige tradition, hvor de med jævne mellemrum dukker op såvel i kunsten som på film og i reklamer.
I projektet arbejder eleverne sig først ind i betydningen af de enkelte dødssynder, som de derefter i mindre grupper omsætter til kulinariske retter på en fælles buffet. Hver af retterne bygges op over en ingrediens, som symboliserer den enkelte dødssynd.
Den lokale præst inviteres herefter på besøg i madkundskab for at smage på dødssynderne. Præsten lægger op til en snak om det protestantiske syndsbegreb og kirkens holdning til dødssynderne som eksistentielle begreber i dag.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Tro og viden
Om livets fakta og forunderlighed (1.-10. kl.)
Projektet har til formål at give eleverne et nuanceret billede af, hvordan verden og livet kan være blevet til og har udviklet sig. I materialet beskrives denne proces i forskellige verdensbilleder. Projektet giver eleverne mulighed for at arbejde med tilværelsesspørgsmål omkring universets oprindelse og verdens skabelse samt livets tilblivelse og forgængelighed.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti
Post: Sygehusvej 5, Esbønderup, 3230 Græsted
Kontor: Sct. Laurentius Huset, bagerstrædet 6, Esbønderup, 3230 Græsted
Mette Berndsen // 20 48 81 88 // mette@fsfp.dk & Christine Munck Birch // 29 91 90 10 //christine@fsfp.dk