Folkekirkens Skoletjeneste
Frederiksværk Provsti
Lignelser, historier der ligner
( 4. - 6. Kl.)
I Det Nye Testamente besvarer Jesus ofte et spørgsmål ved at fortælle en lignelse. Men hvad er en lignelse? Hvorfor benytter Jesus disse fortællinger og hvad kan vi bruge lignelserne til i dag? I forløbet skal eleverne gennem små lege og øvelser arbejde kropsligt og sanseligt med at fortolke fire lignelser. De fire lignelser er - En mand havde fire sønner, - Arbejde i vingården, - At sidde til bords hos Gud, samt - En konge gør regnskabet op.
Igennem arbejdet med lignelserne får eleverne både viden om lignelsen som genre og om centrale kristendomsfaglige temaer.
Til projektet medfølger instruktionsvideoer som klæder læreren på til at køre lege og øvelser med børnene.
Stald stue og stamværtshus
Om at fejre jul i forskellige rammer (5.-6. kl.)
“Hos os lugter der af hindbærbrus, røg, øl, hund og de appelsiner mig og min lillesøster spiser i både...”
(Fra novellenKolde fødder)
For mange er julen en tid med kalenderlys, gaver, veldækkede borde og kærlige familier, men for andre er julen helt anderledes. Den første jul blev fx fejret i en stald og for hovedpersonen i den nyskrevne novelleKolde fødderskal den fejres på det lokale værtshus. Fælles for både den bibelske fortælling og pigen i novellen er, at julen fejres på kanten af samfundet, og at den måde at fejre jul på næppe vil finde vej til ugebladenes glittede glansbilledreportager. Gabet mellem fortællingen om den perfekte jul og den alt andet end perfekte jul, som mange mennesker hvert år oplever, er omdrejningspunktet i dette projekt.
Med afsæt i novellen Kolde fødder og de bibelske tekster om Jesus’ fødsel skal eleverne arbejde tværfagligt med:
•Hvordan man i mødet med andre, på godt og på ondt kan
få et nyt blik på sig selv.
•Hvordan man kan håndtere, at julen kan være alt andet end perfekt.
•Hvordan familie både kan være noget man fødes ind i og noget
man vælger.
Forløbet afrundes med et kreativt produkt, hvor eleverne giver deres eget bud på en nutidig julekrybbe.
Man kan da ikke gå på vandet
( 5.- 6. Kl.)
Verden kan opleves forskelligt alt efter hvilke briller man ser den igennem - og sådan forholder det sig også med tekster. Vi ser og læser altid verden ud fra det sted vi selv står. Vi ser en begrænset del, mens noget andet forbliver skjult.
I tegnefilmen Okars briller ser eleverne at man kan læse en bibelsk fortælling om at gå på vandet med forskellige briller. Eleverne skal efterfølgende selv arbejde med briller som metafor for forskellige synsvinkler, en metaforståelse som leges ind med "brillefodbold" og andre øvelser.
I projektets kirkebesøg går eleverne bogstaveligt talt ombord i et metafor, når de bænkes i kirkeskibet og til lyden af mågeskrig og bølgeskvulp oplever hvordan livets sejlads både byder på stilhed og storm. I samtale med præsten får eleverne indblik i hvordan ord og begreber i kirken og kristendommen kan betyde andet og mere end det man kan se med det blotte øje. Projektet afrundes med en skriveworkshop designet af forfatter Mette Vedsø.
Hvad er en kirke?
( 5.-6. Kl.)
Atmosfære, finktion og historie i kirken og andre rum.
Supermarkeder, skoler, sygehuse og sportshaller. Pizzeriaer og parkeringspladse. Køkkener, kirker og klasseværelser. lejligheder og legepladser. Biblioteker og busskure. i alle rum er det muligt at opleve en særlig atmosfære, tale om rummets funktion og finde frem til dets historie. Sådan er det med kirken og sådan er det med alle rum.
I projektet går eleverne på opdagelse i nogle af alle de rum de er fortrolige med i deres hverdag eller kender ud fra særlige begivenheder. Sammen stilles der spøgsmål til rummene: " Hvad bruges de til? Hvilken historie har disse rum? Og hvordan fornemmer jeg rummets stemning?"
Eleverne skal også undersøge kirkens rum. Det sker ved at besøg i den lokale kirke hvor de får mulighed for at opleve kirkerummet sanseligt, lytte til en lydfortælling og tale med præsten om, hvordan mennesker bruger kirkens rum, hvilke historier netop denne kirke gemmer på og hvilken betydning kirken har for såvel individ som samfund.
Tilbage på skolen får eleverne et øvelsesbeseret indblik i kirkebygningens arkitekturhistorie og projektet afsluttes med at eleverne hver især fordyber sig i en kreativ bearbejdning af stoffet ved at bygge deres egne bud på hvordan en kirke kunne se ud og hvad den skal kunne bruges til.
Mellem lys og mørke
( 3. - 5. Kl.)
Et samarbejde med Halsnæs musik- og Billedskole for skoler i Halsnæs kommune.
På tværs af kulturer gør mennesker sig erfaringer med lys og mørke gennem døgnets og årstidernes skiften I kunsten udtrykkes livets nuancer ofte som symbolske fremstillinger af lys og mørke - og alt det ind imellem. I musikken opleves livets nuancer i både melodier, harmonier og tekstudtryk. Eleverne skal i dette tværfaglige projekt arbejde med lysets og mørkets symbolske betydninger gennem to salmer og tre sange, hvor lys og mørke har en fremtrædende palds i tekstuniverset og/ eller i det musikalske udtryk. På skolen øver eleverne sange og salmer og arbejder med teksternes billedsprog samt deres religiøse betydninger. Forløbet afsluttes med et sjovt, stemningsfuldt og fællesskabende sangevent ledet af Musikskolen. det kræver ikke musikfaglig kunnen, da der både vil være instruktionsvideoer og indspilninger af musikken som hjælp til at øve i klassen.
der er webinar med introduktion den 9.1 2025 kl. 14.30- 15.30
Fælles afslutning fredag den 21.2 2025 kl 9-13 ( Frederiksværk)
Påskens fortællinger
(2.-7. kl.)
Undervisningsmaterialet består af en hjemmeside, som eleverne kan arbejde med gennem billeder og tekster. Hjemmesiden giver overblik over påskens begivenheder og centrale bibelfortællinger gennem en række kunstbilleder fra Palmesøndag, skærtorsdag, Langfredag og Påskemorgen. Eleverne skal både sætte krop og bevægelse på centrale kristendomsfaglige begreber og perspektivere til aktuelle påsketraditioner og symboler. Under det tilhørende kirkebesøg forklarer præsten om påskens betydning i kristendommen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Klassikere
Juleprojekt: Der er længe, længe til..
(0.-4. kl.)
Kan man blive glad for en gave, man ikke har ønsket sig? Og hvad venter man egentlig på i december?
Historien
December er ikke som den plejer. Anna og Otto skal nemlig bo hos deres mormor og morfar, mens deres mor er i Spanien for at genoptræne sin dårlige ryg. Selvom de altid har det hyggeligt sammen med mormor og morfar, så bliver det ikke det samme uden mor.
For at give Anna og Otto noget andet at tænke på, har mor lavet en pakkekalender til dem. Men den er ikke helt almindelig, for pakkerne indeholder både gaver og opgaver.
Pakkekalenderen sender de to børn ud på oplevelser, hvor de møder forskellige mennesker og får indblik i, at julen både er ventetid, travl forberedelsestid og traditionsrig højtid.
Til projektet hører en oplæsningsbog, en lågekalender og en hjemmeside med baggrundsmateriale, elevopgaver samt forslag til aktiviteter. Hver skoledag i december åbnes en låge i kalenderen, og der læses et kapitel i bogen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Gummi-T
(1.-4. kl.)
Hvad gør man, hvis man er en slapsvans, men har en far, der vil have, man skal være stærk som Tarzan? Hvordan er det pludselig at få store muskler og spytte langspyt? Og er det stadig musklerne, der er vigtige, når man skal svare på et kærestebrev?
Med udgangspunkt i bogenGummi Tarzanog filmen Gummi Tskal elevernes arbejde med begreber som mod, styrke og venskaber. De skal bl.a. overveje, hvornår man er stærk, og hvornår man er svag samt reflektere over betydningen af venskab og det at stå ved sig selv.
For at perspektivere temaerne inddrages udvalgte bibeltekster som fx fortællingen om Zakæus og David og Goliat.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Man kan da ikke gå på vandet?
Et projekt om at læse Bibelen med forskellige briller (5.-6. kl.)
Bibelen kan læses og forstås på forskellige måder. Det sker med brillen som metafor for en vifte af synsvinkler, da alt som bekendt afhænger af øjnene, der ser. Brillemetaforen introduceres for eleverne via en nyproduceret tegnefilm om en elev, der får forskellige oplevelser ved at læse den bibelske fortælling om vandringen på søen gennem tre briller, der kan læse konkret, etisk og metaforisk. Efterfølgende skal eleverne selv prøve kræfter med at læse udvalgte bibelske tekster med forskellige briller.
I projektets kirkebesøg anvender eleverne deres nye viden om at læse med forskellige briller på de metaforer, Jesus bruger til at karakterisere sig selv. Fx ”Jeg er døren, ”verdens lys” og ”livets brød”. I relation til kristendommens ritualer skal eleverne arbejde med, hvad der egentlig menes med disse udtryk.
Afslutningsvist har forfatter Mette Vedsø designet en skriveworkshop, hvor eleverne skal producere kreative udtryk for de tre brillers forståelse af deres egne historier.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Lys og Mørke i musikken
Et samarbejde med Halsnæs Musik- og Billedskole for skoler i Halsnæs Kommune (4.-5. kl.)
På tværs af alle kulturer gør mennesker sig erfaringer med lys og mørke gennem døgnets og årstidernes skiften. Disse erfaringer danner klangbund i kunsten, når digtere, forfatter, billedkunstnere og komponister bruger lyset og mørket som symboler på eksempelvis sindets stemninger, Gud – godt og ondt, liv og død. I dette tværfaglige projekt skal eleverne arbejde med tre salmer og tre sange, hvor lys og mørke har en fremtrædende plads i tekstuniverset og/eller i det musikalske udtryk. På skolen øver eleverne de tre sange i musiklokalet, mens de under et besøg i kirken øver de tre salmer sammen med den lokale præst og organist. Undervejs skal de arbejde med kropslige udtryk, der afspejler musikkens lys og mørke, f.eks. dur/mol, tempo og rytme – og de skal arbejde med teksternes billedsprog (i dansk) samt lysets og mørkets religiøse betydninger (Kristendomskundskab).
Projektet afsluttes i Rådhussalen (Frederiksværk), der lægger hus til de mange stemmer på tværs af skoler og klasser, fordi alle har en stemme i dette, demokratiets rum. Sammen med to musikskolelærere udforskes sangenes tematisering af lys og mørke i fællesskab, og der arbejdes med udtrykket, når sangene synges sammen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Påsken gennem tre kunstarter
(5.-6. kl.)
På tværs af alle kulturer gør mennesker sig erfaringer med lys og mørke gennem døgnets og årstidernes skiften. Disse erfaringer danner klangbund i kunsten, når digtere, forfatter, billedkunstnere og komponister bruger lyset og mørket som symboler på eksempelvis sindets stemninger, Gud – godt og ondt, liv og død. I dette tværfaglige projekt skal eleverne arbejde med tre salmer og tre sange, hvor lys og mørke har en fremtrædende plads i tekstuniverset og/eller i det musikalske udtryk. På skolen øver eleverne de tre sange i musiklokalet, mens de under et besøg i kirken øver de tre salmer sammen med den lokale præst og organist. Undervejs skal de arbejde med kropslige udtryk, der afspejler musikkens lys og mørke, f.eks. dur/mol, tempo og rytme – og de skal arbejde med teksternes billedsprog (i dansk) samt lysets og mørkets religiøse betydninger (Kristendomskundskab).
Projektet afsluttes i Rådhussalen (Frederiksværk), der lægger hus til de mange stemmer på tværs af skoler og klasser, fordi alle har en stemme i dette, demokratiets rum. Sammen med to musikskolelærere udforskes sangenes tematisering af lys og mørke i fællesskab, og der arbejdes med udtrykket, når sangene synges sammen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Håndtegn
Håndens symbolske betydning i kunst, kultur og religion (4.-6. kl.)
Mellem mennesker kastes et hav af håndtegn. Det gælder både i kirken og på gaden. På tværs af kulturer og religioner rummer hånden en mængde betydninger, ligesom hånden indstifter mening, socialitet og venskab eller markerer fjendskab. Ligesom i det talte sprog er også håndens sprog kulturelt kodet, og det kræver dermed indsigt i en given kultur eller subkulturs koder at kunne aflæse håndtegn.
Projektet handler om håndens sprog og dens symbolske betydning. Eleverne skal arbejde med håndtegn, som de kommer til udtryk i forskellige religioner
og i deres egen hverdag. De skal se på hånden som gudssymbol i udvalgte billeder, læse den tyske digter Rilkes novelle om Vorherres hænder, der kommer til at give slip på mennesket, og arbejde med Løgstrups pointe om, at vi som mennesker altid holder noget af den Andens liv i vores hænder.
Eleverne arbejder også kunstnerisk med håndmotivet sammen med gæstelærer Camilla Grell, og alle afslutter forløbet med at fremstille en religionsfaglig
håndbog over håndens religiøse og profane betydninger.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Stald stue og stamværtshus
Om at fejre jul i forskellige rammer (5.-6. kl.)
“Hos os lugter der af hindbærbrus, røg, øl, hund og de appelsiner mig og min lillesøster spiser i både...”
(Fra novellenKolde fødder)
For mange er julen en tid med kalenderlys, gaver, veldækkede borde og kærlige familier, men for andre er julen helt anderledes. Den første jul blev fx fejret i en stald og for hovedpersonen i den nyskrevne novelleKolde fødderskal den fejres på det lokale værtshus. Fælles for både den bibelske fortælling og pigen i novellen er, at julen fejres på kanten af samfundet, og at den måde at fejre jul på næppe vil finde vej til ugebladenes glittede glansbilledreportager.
Gabet mellem fortællingen om den perfekte jul og den alt andet end perfekte jul, som mange mennesker hvert år oplever, er omdrejningspunktet i dette projekt.
Med afsæt i novellen Kolde fødder og de bibelske tekster om Jesus’ fødsel skal eleverne arbejde tværfagligt med:
•Hvordan man i mødet med andre, på godt og på ondt kan
få et nyt blik på sig selv.
•Hvordan man kan håndtere, at julen kan være alt andet end perfekt.
•Hvordan familie både kan være noget man fødes ind i og noget
man vælger.
Forløbet afrundes med et kreativt produkt, hvor eleverne giver deres eget bud på en nutidig julekrybbe.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Grundtvig kufferten
(5.-6. kl.)
Få har som N.F.S. Grundtvig præget det danske samfunds forståelse af demokrati, skole og kirke. Grundtvig var af den opfattelse, at fællesskaber etableres og styrkes i skolen, i kirken og i samfundet. Han mente, at det folkelige knytter sig til vigtige samfundsinstanser som folkekirken, folketinget og folkeskolen. Alle tre organisationer har forstavelsen ‘folke’, hvilket understreger en vigtig pointe i Grundtvigs menneske- og samfundsanskuelser: Det folkelige er det, som binder os sammen trods vores forskelligheder.
I projektet møder eleverne Grundtvig gennem en tegneserie, hvor to børn finder en ældre mand på en bænk foran Aarhus Domkirke. Undervejs går det op
for børnene, at manden er den præst og salmedigter, som kaldes Grundtvig. Sammen med børnene besøger Grundtvig tre steder, hvor han i sit liv har sat aftryk, og hvor han også i dag har sat sine spor. Ved hjælp af medfølgende dialogkort samles der op på tegneseriens indhold.
Et gennemgående element i projektet er at understøtte elevernes historiske bevidsthed. Det gøres via en kuffert, som indeholder genstande fra en grundtvigsk arv; en salmebog, en stemmeseddel og en fortælling fra nordisk mytologi. I samme kuffert skal eleverne give Grundtvig noget tilbage, som karakteriserer deres liv og fællesskab med hinanden i nutidens samfund. Formålet er, at eleverne får et elementært kendskab til Grundtvig og hans betydning for det samfund, som eleverne lever i.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Kong Gilgamesh
Om myter, mennesker og maddiker (4.-7. kl.)
Er det vigtigt at have en god ven, hvis man skal være engod konge? Kan man opnå udødelighed ved verdensende? Og kan det redde ens liv at lytte til en sivvæg?
Projektet tager afsæt i den 4000 år gamle myte omkong Gilgamesh af Uruk, der bliver kaldt verdens førstegode historie. I fortællingen bliver Gilgamesh nødt tilat lære, hvad det vil sige at være menneske for at bliveen god konge. Dette indebærer blandt andet at knyttebånd, at kende sin plads i den store orden og acceptere, at døden er et vilkår – selv for en konge.
Myten er en genre, som spiller en særlig rolle ihovedparten af verdens religioner. I antikken ogtidligere har mennesker brugt myter til at forståverdens indretning og livets vilkår. Myterne blev regnetfor sande – ikke i historisk forstand men i eksistentiel.
Eleverne skal i projektet følge mytesporet fra Gilgamesh til Noa i Det Gamle Testamente, filosofereover temaerne venskab, død og evigt liv samt forsøge at afdække, hvilke eksistentielle sandheder myterne gemmer på.
Til projektet har skuespiller Jesper La Cour skabt enfortælleforestilling, der bringer myten om Gilgamesh tillive
Teaterforstilling: 9., 10. og 11. maj kl. 10
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Hvælvingens hemmeligheder
(4.-6. kl.)
Mange elever kender fortællingerne fra Bibelen om Adam og Eva eller Jesus på korset. Men hvad er den røde tråd i Bibelen egentlig? Og hvordan hænger det nye og det gamle testamente sammen gennem narrative spejlinger og ord som ofring og aftale, der går igen?
Med en kort nyproduceret film, hvor kalkmalerierne ved hjælp af animation bliver gjort både forståelige og levende, vil eleverne blive lukket ind i Bibelens verden. Filmen kan ses i klassen og i nogle tilfælde i den lokale kirke, hvor projiceringen af filmen på kirkens hvælvinger vil skabe en hel særlig oplevelse.
Med undervisningsmaterialet får læreren hjælp til at udfolde filmens historier og pointer. Først introduceres eleverne overordnet til kalkmalerier og deres samtid middelalderen. Dernæst findes fem forslag til fordybelsesområder, hvor eleverne vil arbejde med Bibelens kronologi, udvalgte bibelhistorier og nøgler til at ”åbne” kalkmaleriernes hemmeligheder. Som afslutning på projektet skal eleverne selv prøve kræfter med at skabe film.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Hus og Himmel
(4.-6. kl.)
Hvad er et hjem, og hvad betyder et hjem for det gode liv, for dét mellem mennesker og for dét at være et bestemt menneske, en person? Projektet stiller spørgsmål som: Hvordan former jeg mit hjem? og hvordan former mit hjem mig? Hvad sker der, når andre kommer i mit hjem? Eller jeg besøger andres hjem? Hvad sker der mellem os i et hjem?
Projektet kredser om hjemmet som sted for identitetsdannelse og kulturmøder. Eleverne skal arbejde konkret med begrebet hjem ud fra deres egne
erfaringer med et hjem og det at komme hjem samt kunstens og litteraturens bud på dette, men de bliver også præsenteret for kristendommens forestillinger om Gudsriget og Himlen som billede på et sidste hjem og sted for en endelig hjemkomst efter døden. Det er projektets formål, at eleverne med udgangspunkt i egne erfaringer af hjemmets betydning får en forståelse af, hvad Gudsriget som et sidste hjem betyder i kristendommen.
I projektet skal eleverne kortlægge eget hjem, bygge huler på skolen, arbejde analytisk med tekster og billeder om hjemtemaet og under et besøg i den
lokale kirke høre om Guds hus og Gudsriget. Projektet afsluttes med, at elever udformer deres egne drømmehjem og præsenterer for hinanden i klassen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Påskens fortællinger
(2.-7. kl.)
Undervisningsmaterialet består af en hjemmeside, som eleverne kan arbejde med gennem billeder og tekster. Hjemmesiden giver overblik over påskens begivenheder og centrale bibelfortællinger gennem en række kunstbilleder fra Palmesøndag, skærtorsdag, Langfredag og Påskemorgen. Eleverne skal både sætte krop og bevægelse på centrale kristendomsfaglige begreber og perspektivere til aktuelle påsketraditioner og symboler. Under det tilhørende kirkebesøg forklarer præsten om påskens betydning i kristendommen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Aluu! – Hej! Takuss – Vi ses!
Religions- og kulturmøder I Grønland og Danmark (4.-5. kl.)
Hvordan fejrer man jul i Grønland og i Danmark? Og hvordan har centrale myter og fortællinger været med til at forme religion og kultur i de to lande?
I2021 er det 300 år siden den dansk-norske missionær Hans Egede tog til Grønland for atudbrede luthersk kristendom blandt efterkommerne af
de nordboere, dervar taget derop ivikingetiden. Nordboernevardogvæk,ogHans Egede mødtei stedetdet arktiske folk inuit-folket. Det blev til et møde mellem henholdsvis kristendom/skandinavisk kultur og inuit-religionogkultur. Det er dette religions- og kulturmøde og nogle af dets historiske følgevirkninger, eleverne kommer til at arbejde med i projektet.
Efter en kort præsentation af de to lande og de historiske forudsætninger for kristendommens komme til henholdsvis Danmark og Grønland arbejder eleverne med fortællingerne om Balders død, Jesu fødsel, død og opstandelse samt Havets moder. Her bliver de blandt andet præsenteret for forestillinger om skæbnetro og undergang versus opstandelse og evigt liv samt havet versus himlen som det gode sted.
Som et konkret og nutidigt eksempel på et kultur- og religionsmøde sættes derefterfokus på julen, der er en vigtig højtidi både dansk og grønlandsk kultur.Julens centrale indholder,set med religiøse briller,den kristne fortælling om Jesu fødsel, mener derogså sporaf før- kristnetraditioner i julefejringerne? Det spørgsmål skal elevernemed afsæt i nogle smånyproduceredevox- popsundersøge. Her fortællerdanske og grønlandske børnom,hvordan de fejrer højtiden.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Øjeblik
(4.-5. kl.)
Hvad vil det sige at være usynlig? Hvad vil det sige at se hinanden? Og kan man ligefrem blive usynlig, hvis man ikke bliver set?
Det usynlige barn og Mumimor
Sidstnævnte er sket for pigen Ninni, som optræder i Tove Janssons tekstDet usynlige barn og indgår i mumiuniverset. Ninni er blevet usynlig
efter at have boet hos en slem dame. Hun bringes derfor til mumifamilien i håbet om, at mumimor kan få hende gjort synlig igen. Mumimor må give
op undervejs, men ikke desto mindre kommer Ninni langsomt til syne i mødet med familien og dens blik på hende.
Søren Kierkegaard
I forlængelse afDet usynlige barnpræsenteres eleverne for Søren Kierkegaards tanker om at se og blive set af andre. For Kierkegaard er måden,
hvorpå man ser hinanden altafgørende, da man med et enkelt øjekast kan tillægge eller frakende hinanden betydning.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Sværdets Kraft
Om bod, kamp & Kærlighed i korsriddertiden (5.-7. kl.)
I haven ved Pater Noster kirken lige uden for Jerusalems gamle bymur, ligger brødrene Svend Biskop af Viborg og Eskil Hærfører begravet. Brødrene drog på pilgrimsfærd til Det Hellige Land og døde der i år 1153. Men hvad fik dem til at forlade Danmark og drage til Det Hellige land i en tid præget af korstog og konflikter?
Værklæsning af Jan Kjærs graphic novel
De to danske brødres forunderlige historie er udgangspunktet for en graphic novel skrevet og tegnet af Jan Kjær. I historien følger læseren den unge
adelsmand Magnus, der mod sin vilje må forlade sin elskede og drage med de to brødre på bodsrejse. Efter brødrenes død, bliver Magnus indrulleret i Jerusalems korsridderorden og bliver dermed vidne til de begivenheder, der udspiller sig i byens møde med Saladin.
Historie og kristendom
Udover værklæsningen i dansk, skal eleverne arbejde med korsriddertiden, historiske kilder, bibelske tekster og kristne grundbegreber.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Gentagelser
Et projekt om rytmer og ritualer (4.-7. kl.)
Gentagelser kan både opleves meningsfulde og være dødirriterende. Men, hvad betyder gentagelser for ens liv fra hverdagens rytmer og højtidernes vaner til religiøse ritualer, omkvæd i musikken – rim og rytme i sproget?
Projektet sætter fokus på gentagelser i naturen, kunsten og religionen og zoomer ind på naturens cirkulære bevægelser fra forårets knopper over
sommerens blomstring til efterårets og vinterens forfald og død. Gennem forløbet skal eleverne reflektere over tid og evighed samt undersøge, hvordan gentagelser på én gang kan være det samme og noget nyt. Projektet afsluttes med et æstetisk produkt, der tolker gentagelsens betydning.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Jomfru Maria og andre mødre
(3.-6. kl.)
Jesus voksede ifølge Bibelen op med en far i himlen og en papfar ved hånden, men han blev født af en helt almindelig mor, der hed Maria.det er ikke meget, vi ved om den mor, alligevel er kunsten rig på skildringer af Maria og barnet – såvel det spæde barn som den korsfæstede søn (Pieta).
Jesus' mor blev med den katolske Madonnakult alles mor og et afgørende forbindelsesled til Gud.idele af kristendommen er der altså ikke kun en far i himlen, men også en altfavnende omsorgsfuld mor.
Eleverne vil gennem undervisningsforløbet på skolen blive præsenteret for mødre i kunsten, litteraturen og religionerne fra forestillingen om en Moderjord over kristendommens Mariaikoner til Henry Heerups mor & barn,katja Bjørns skulpturelle tematisering af mors domæner ogkviums barske Mor(d)-barn-billede.
Gennem bibelske, litterære og poetiske tekster møder eleverne forskellige sande, kærlige, tålmodige, sjove og pinlige mødre hos bl.a.kim Fupz,olelundkirkegaard, Metteeikeneerling, Anitakrumbach,dorthekarrebæk, Stian Hole/Synne Lea og i filmen Max Pinlig. Projektet afsluttes med et portræt af egen mor/bonusmor/ bedstemor samt et bud på, hvad nogle kristne kan bruge en fælles mor, altså Maria-skikkelsen til.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Abraham og Isak - og hvad så?
En fortælling - mange tolkninger (4.-6. kl.)
Historien om Abraham ogisak er en helt og aldeles uforståelig og uforklarlig fortælling fradet Gamle Testamente, hvor Gud tester Abrahams autoritetstro, men i sidste øjeblik ændrer sin beslutning.
Med afsæt ikim Fupz Aakesons videredigtning, ‘Abraham ogisak – og hvad der videre hændte’, skal eleverne arbejde med spørgsmål, som den bibelske fortælling kan have efterladt hos læseren. endvidere skal eleverne arbejde med fortællingen, som den står i Bibelen og ikoranen samt med Abraham-skikkelsen i religioner: Jødedom, kristendom og islam.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Påskens Fortællinger
Jødiske traditioner og kristne ritualer (5.-9. kl.)
Under et besøg i den lokale kirke får eleverne overblik over påskens fortællinger fra indtoget iJerusalem, Jesus sidste måltid, tilfangetagelsen, korsfæstelsen, gravlæggelsen og kvinderne ved den tomme grav.
Fortællingerne foldes ud omkring et fælles bord, hvor eleverne også hører om det traditionelle jødiske påskemåltid.
Forløbet svarer på, hvad påsken handler om for hhv. jøder og kristne, og hvad nadverritualet betyder i kristendommen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Den store fortælling og mig
Et projekt om Bibelens og hverdagens fortællinger (1.-5. kl.)
Projektet sætter fokus på den bibelske fortællings almene karakter og lader eleverne spejle deres egne oplevelser og erfaringer af liv og død, kærlighed og svigt, vrede, misundelse og egoisme – håb og drømme i en af de store fortællinger fra Bibelen.
Der arbejdes med genfortælling og forståelse af den valgte bibelske historie samt med at lave broen til eget liv – altså det at se det almene i fortællingen,som udvikling og støtte for den mundtlige fremstilling arbejder eleverne med en flot foldemappe, der kommer til at fungere både som værktøjskasse, idebank og afsluttende produkt.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Set eller Overset?
Et projekt om gensidig anerkendelse (4.-6. kl.)
Narcissus-myten er fortællingen om den gudesmukke 16-årige drengnarcissus, der er så forelsket i sin egen skønhed, at verden forsvinder omkring ham, så han til sidst fortaber sig i sit eget spejlbillede og dør. Helt modsat forholder det sig i den bibelske fortælling om Zakæus, hvorJesus ser og anerkender tolderen Zakæus, der er ekskluderet fra fællesskabet.de to fortællinger handler om liv og død, om fællesskab og isolation – om det at se eller blive set versus dét kun at have blik for sig selv og dermed overse andre.
Projektet handler om anerkendelsens vigtighed og forskellen på det ”indkrogede blik” og blikket for andre. Det overordnede formål med projektet er, at elevere gennem arbejdet med fortællingerne får blik for de etiske problemstillinger, der er på spil i hverdagslige relationer samt det ansvar, der ifølge kristendommen følger med i forhold til at være et menneske.
På skolen læser eleverne modfortællingen om Zakæus og arbejder med kristendommens begreber om indkrogethed og næstekærlighed samt det at se eller ikke se den anden. Forløbet afsluttes med en øvelse, hvor eleverne undersøger betingelserne for det at anerkende andre og selv blive anerkendt i deres egen hverdag.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Skyggesider
Jørgen Haugen Sørensen og Willumsens mørke billedunivers (5.-7. kl.)
I projektet skal eleverne læseNielsRolands tegneserie-fortolkning af H. C. Andersens historieskyggen og undersøge, hvad skyggemotivet egentlig dækker over.På skolen dykker eleverne ind i mørket og undersøger nogle af de kristendomsfaglige begreber, der relaterer sig til skyggemotivet som fx ondskab, synd og skyld – men med mulighed for at stikke hovedet ud i lyset og inddrage modbegreber som det gode, kærlighed og tilgivelse. Begreberne kobles til fortællinger, danskfaglige tekster, billeder og små cases, og eleverne opererer med alle dele af projektet på en vurderingslinje
mellem eksistentialerne liv og død, der kobles til lys og skygge.
Projektet har til formål at undersøge og give en forståelse af skyggen som konkret fænomen og metafor for det dyriske i mennesket – destruktive følelser, hovedløse handlinger, kaos og kløfter mennesker imellem.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Hus og Hjem
(5.-6. kl.)
Dette udviklingsprojekt har til formål gennem kunsten at undersøge, hvad et hjem er og betyder for det gode liv, for dét, der udspiller sig, mellem mennesker og for dét at være et bestemt menneske, en person. Projektet stiller spørgsmål som: Hvordan former jeg mit hjem? og hvordan former mit hjem mig? Hvad sker der, når andre kommer i mit hjem?eller jeg besøger andres hjem? Hvad sker der mellem os i et hjem? Projektet har en eksistentiel og etisk/relationel vinkel og kredser om hjemmet som sted for identitetsdannelse og kulturmøder.
Eleverne skal arbejde med begrebet hjem ud fra et teologisk-filosofisk spor, hvor Gudsriget for nogle kristne forestilles som et hjem, et naturfagligt spor, hvor hjem er sammenfaldende med død, forfald, tilintetgørelse – og et kulturelt spor, hvor de undersøger fænomenet ud fra deres egne erfaringer af og med et hjem samt kunstens og litteraturens bud på dette.
I samarbejde med den danske kunstnerLise Harlev skal eleverne som en del af projektet bygge små hjem ud fra nogle enkle kriterier eller regler for dette hjems normer og værdier.eleverne arbejder nærmere bestemt i et felt mellem installation og performance i et deltagelses- og
samskabelses-projekt, hvor deres hjem/huler fungerer som et fordoblingsrum, og hvor de beskæftiger sig med sig selv og eget liv gennem noget andet, i et andet rum.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Engelbert H OG den sidste chance
(4.-6. kl.)
Kim Fupz Aakeson i dialog med de bibelske fortællinger.
I dette undervisningsforløb skal eleverne fordybe sig i Kim Fupz Aakesons bog engelbert H og de bibelske tekster, der er billedromanens intertekstuelle reference – dvs. de gammeltestamentlige beretningerne om skabelsen, syndfloden og ødelæggelsen af byerne Sodoma og Gomorra samt historien om profeten Jonas.
Teksterne danner udgangspunkt for elevernes litteratursamtaler og refleksioner over emner som håb, synd, den frie vilje, gudsbilleder og relationer.
I projektet inddrages såvel religions- som danskfaglige begreber og værktøjer i arbejdet. ved at arbejde med historien ud fra begge fag, er målet, at eleverne opnår en erkendelse af, hvordan begrebet intertekstualitet trækker på mange forskellige litterære værker – herunder også Bibelen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
At have noget på hjertet
Brevet i Bibelen og mellem mennesker (4.-6. kl.)
Vi lever i en tid, hvor kommunikationen går stærkt, og hvor eleverne er hurtige på tasterne. de sms’er og chatter på livet løs. Forløbet her vil gerne tage dem med ind i brevets langsomme og taktile verden.
Eleverne skal gennem læsning af udvalgte Paulus-breve møde historien om saulus, hans omvendelse, hans rejser, hans mission og hans breve. Udtrykskraften, ordet og skriftens virkning skal give genklang i et udvalg af andre brevskrivere, kendte som ukendte; forfatteren, skyttegravssoldaten, sømanden, flygtningen.
Forløbet vil føre eleverne gennem brevets kulturhistorie: de skal læse og analysere berømte breve, undersøge, hvordan breve kom frem i ”gamle dage” og hvad der skete med de breve, der aldrig kom frem. eleverne skal også i brevskriverværksted og skrive ”rolle-breve”, hvor de skal forestille sig forskellige afsendere, modtagere og situationer. i brev-workshoppen skal de selvfølgelig opleve den sanselighed, der hænger uløseligt sammen
med det fysiske brev: duften af papir, fornemmelsen af papiret mellem fingrene måske afsløringen af blæk på fingrene, og forventningen ved stemplet i lakken eller blot et nyt frimærke.
Det er projektets mål med afsæt i Paulus som central skikkelse i kristendommens historie og en rejse i brevskrivernes univers at ruste eleverne til selv at beherske brevformen. At give dem mulighed for at opleve en fordybelse gennem dét at skrive noget af sig selv – og det man måtte have på hjerte – frem i et brev og række ud mod en virkelig eller fiktiv modtager gennem ord, skriftens stemme og brevets materialitet.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Kan det hellige måles?
En undersøgelse af steder og genstande (5.-6. kl.)
Jerusalem er en fascinerende men også ufattelig by. Ufattelig, fordi man aldrig helt forstår, hvad det er, der foregår dernede – hverken når man hører om byen i de bibelske fortællinger eller i tv-avisen. Jerusalem har altid været en by i kamp. Man kæmper af mange grunde, men man kan især ikke blive enige om, hvad der er helligt – og hvem det hellige tilhører. Men, hvad betyder det egentligt, at noget er helligt? Har alle mennesker noget, de betragter som helligt? Hvordan forholder man sig til det, der er helligt for andre, men ikke for en selv? disse og andre spørgsmål skal eleverne arbejde med i projekt. de hellige steder i Jerusalem præsenteres gennem elevartikler og små videoer. Klassen besøger deres lokale kirke, hvor de med en ”hellighedsmåler” vurderer forskellige steder og genstande. Afslutningsvis skal eleverne producere deres egne små film om et sted eller en genstand, der er særlig betydningsfuldt eller endda helligt for dem.
Projektet lægger op til et samarbejde med musikfaget. Her er spørgsmålet: Hvordan kan musikken medvirke til at samle mennesker på tværs af religion og kultur, når det hellige skiller? konkret arbejdes der med et musikstykke, som mikser jødisk, arabisk og dansk musiktradition.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
RE:FORMATION
Teser, tro og tvivl (5.-6. kl.)
Re:formation – teser, tro og tvivl er et undervisningsprojekt om reformationen til 5. og 6. klassetrin, der udbydes af Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester i efteråret 2017. Anledningen er reformationsjubilæet – 500- året for Martin Luthers såkaldte opslag af de berømte 95 teser, som satte reformationen i gang.
Undervisningsoplægget er tilrettelagt i fem faser/fem faglige temaer, der introducerer reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser for eleverne: Verden i 1500-tallet, Martin Luther og Bibelen, Bogtrykkerkunsten, Reformationen i Danmark samt Fællessang.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Lydspor
Fortælling og fortolkning (4.-6. kl.)
I dette forløb skal eleverne på IT-platformen LYDMASKINEN lave deres eget LYDSPOR til en bibelsk fortælling og ad den vej erfare, at musik er et sprog, der kan udtrykke stemninger og følelser på en anden måde end det talte sprog.
Eleverne skal uden ord understøtte fortællingens handling, stemning og tematik ved hjælp af orgelmusik og reallyde. Denne proces åbner og inspirerer til nye forståelser af fortællingerne.
Den tilmeldte lærer modtager et undervisningsmateriale, hvori der er oplæg til at arbejde med 5 bibelfortællinger bl.a. Påskeberetningen, Den fortabte søn og Syndefaldet.
I princippet kan man vælge at lave et lydspor til en hvilken som helst fortælling, og på den måde arbejde med at udtrykke stemninger, fortolke og samtale om eksistens og livsvilkår.
Forløbet har desuden en solid musikfaglighed inden for kompetenceområdet musikalsk skaben og musikforståelse, hvor eleverne bliver bekendt med den klassiske musiktradition gennem orglets brug i kirken.
LYDSPOR til mellemtrin er en videreudvikling af indskolingsprojektet LYDSPOR, der fik 2. prisen i Undervisningsministeriets Undervisningsmiddelpris 2016.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Fra sans til samling
Et identitetsprojekt om at samle sig selv og hinanden (5.-7. kl.)
Vi samler ikke kun tankerne – vi samler også os selv, når vi fx indretter og udvælger ting til vores hjem: ”Det er lige mig!”. Vi samler os selv og hinanden, når vi lægger smukke, cool eller fjollede fotos af os selv, familie, venner og kolleger op på Facebook. Vi signalerer lidenskaber og aversioner på Instagram eller skaber virtuelle billedarkiver af os selv og hinanden med snapchat.
Fra sans til samling er et samarbejde med Willumsens Museum, der handler om identitet og dannelse – personlige samlinger og selvbilleder. I projektet skal eleverne arbejde med det at samle sig selv gennem noget andet.
Forløbet indledes med et besøg på J. F. Willumsens Museum, der viser udstillingen Ekkorum. Thorvaldsen, Willumsen, Jorn og deres samlinger. Eleverne får her en introduktion til tre forskellige kunstneres (J. F. Willumsen, Asger Jorn og B. Thorvaldsen) private samlinger, der på hver deres måde fortæller noget om den enkelte kunstners person, lidenskab og kunst. Besøget på museet afsluttes med en kunstnerworkshop, hvor eleverne laver deres eget selvportræt som billedsamling.
På skolen skal eleverne fordybe sig i de etiske aspekter ved den måde, vi i dag kan vælge at samle os selv på virtuelt og virkeligt: Hvordan virker det forskelligt på selvtillid og selvværd – og dermed også på vores identitet, når vi blandt andet ’liker’ eller undlader at ’like’ hinanden. Hvordan og hvorfor ser vores selvfortællinger ud, som de gør?
Det er således projektets overordnede formål at give eleverne en forståelse af, at man bliver til som menneske i relation til andre gennem hele livet, og at identitet skabes i processer, der griber ind i alle afkroge af hverdagen og tilværelsen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Håndtegn
Håndens symbolske betydning i kunst, kultur og religion (4.-6. kl.)
Mellem mennesker kastes et hav af håndtegn for de indviede. Det gælder både i kirken, hvor velsignelserne strømmer fra præstens håndflader – og på gaden, hvor unge hilser nært og familiært med håndryggen eller på tværs af gaden med cool fingergestik.
På tværs af kulturer og religioner rummer hånden en mængde betydninger, ligesom hånden indstifter mening, socialitet og venskab eller markerer fjendskab. Som i det talte sprog er også håndens sprog kulturelt kodet, og det kræver dermed indsigt i en given kultur eller subkulturs koder at kunne aflæse håndtegn: Nogen knytter hænderne, når de bliver vrede, indebrændte eller truende – andre rækker den åbne hånd til hinanden, når de siger goddag eller hjælper en gammel dame ud ad bussen. Hånden kan hilse på Djævelen, pengefingeren kan fælde dom, tommeltotten siger ”tiptop” og langefingeren ”fuck you!”. Sprogligt kan man ”komme i håndgemæng” eller slet og ret have ”hånden på hjertet”.
Projektet handler om håndens sprog og dens symbolske betydning som billede og bevægelse. Eleverne skal arbejde med håndtegn, som de kommer til udtryk i forskellige religioner og i hverdagen. De skal se på hånden som gudssymbol i udvalgte billeder, læse den tyske digter Rilkes novelle om Vorherres hænder, der kommer til at give slip på mennesket, og arbejde med
Løgstrups pointe om, at vi som mennesker altid holder noget af den Andens liv i vores hænder. Det er projektets formål, at eleverne kommer omkring håndens symbolik på tværs af religioner og får en forståelse af håndsprogets hverdagslige retorik, etik og ritualisering. Hver elev afslutter forløbet med at fremstille en religionsfaglig håndbog over håndens religiøse og profane betydninger.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Helgi Daner
Da danerne blev kristne (5.-6. kl.)
Forfatteren Josefine Ottesens seneste historiske roman, Helgi Daner, er inspireret af sagnet om Holger Danske. Eleverne skal med afsæt i Helgi Daners spændende fortælling arbejde med centrale temaer og begreber, der afspejler historien og menneskene i tiden omkring kristendommens indførelse i Danmark.
Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester har i samarbejde med Josefine Ottesen udarbejdet en forkortet udgave af romanen på knap 100 sider, og tilmeldte klasser modtager et klassesæt af fortællingen. Arbejdet med bogen foregår ved at dele elevernes læsning op i otte afsnit. Efter hvert afsnit holdes et “break”, hvor der arbejdes med forskellige faglige temaer. Der arbejdes skiftevis med meddigtning ud fra en rollespilsmetode og med mere klassiske aktiviteter. Temaer fra både dansk, kristendomskundskab og historie indgår i arbejdet.
Efter arbejdet med romanen sættes der særligt fokus på kristendommens indførelse i Danmark.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Fra Livstræ til juletræ
(3.-4. kl.)
Projektet tager udgangspunkt i legenden om livstræet og ser nærmere på træet som livssymbol og billede på det guddommelige i kristendommen og andre religioner. Eleverne skal i biblioteksskoven på jagt efter mørke skove og hule træer i Brødrene Grimms eventyr, Grantræet og Det gamle egetræs sidste drøm hos H.C. Andersen samt brede bøge i nationalsangen og det ny livstræ hos Ingemann. I materialet er der idéer til tanke- og slægtstræer, dramaøvelser, en tur i skoven samt et vendespil om træet i kroppen.
Afslutningsvis besøger eleverne den lokale kirke og hører om, hvorfor man holder jul. Her indgår livstræet, korstræet og kundskabens træ som stationer, hvor eleverne udformer symbolsk julepynt (hjerter, jakobsstiger, engle og æbler). Pynten sættes på et hjemmelavet juletræ, der ”læses” som juleevangeliet fra stjernen i toppen til korset i bunden.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Skabelse og undergang
Egyptiske, nordiske og jødisk/kristne myter (4.-6. kl.)
Med afsæt i en omvisning i den egyptiske samling på Ny Carlsberg Glyptotek udfolder projektet ved hjælp af tre små tegneserier temaerne skabelse og undergang i udvalgte egyptiske, nordiske og jødisk/kristne myter.
Gennem arbejdet med de tre mytespor bliver eleverne fortrolige med mytegenren, og der arbejdes med ligheder og forskelle mellem de tre religioners myter. Det overordnede formål med projektet er at give eleverne en forståelse af den grundlæggende rytme af skabelse og undergang i tilværelsen.
Undervejs i forløbet aflægger klassen besøg i en lokal kirke, hvor der gennem billeder og en eller flere salmer sættes fokus på opstandelsen. Som forberedelse til kirkebesøget kan man arbejde med kirkemusikkens udtryk for ovenstående grundrytme, der i kristendommen rummer treklangen skabelse, undergang og ny begyndelse.
Tegneserierne er lavet til projektet og tegnet af Niels Roland, Bjarne Hansen og Lars Petersen.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Kan man forstå med kroppen
(4.-6. kl.)
Kan man gennem bevægelse udfolde den faglige læring om centrale begreber i kristendomsundervisningen? Eleverne skal i dette projekt sætte bevægelser på nogle af de begreber, de ifølge Fælles Mål skal kende for at vide, hvad kristendom er.
Projektet tager udgangspunkt i begrebet dom. Hertil knytter sig andre begreber som tilgivelse og nåde. Begrebet dom kender eleverne fra skolegården, men i projektet skal de arbejde med den særlige betydning, begrebet har i en kristen-filosofisk kontekst. Hvad er dom for en størrelse? Hvad bruges begrebet til? Kan en dom også fældes som tilgivelse? Har begrebet aktualitet uden for det religiøse univers?
Til projektet er optaget en række instruktionsvideoer med dansere, der viser konkrete øvelser. Bevægelserne er hentet fra cirkeldans og kreativ dans. De viser, hvordan man via kroppen kan udtrykke sin forståelse af begreber – specifikt begrebet dom. Eleverne skal desuden arbejde med tekster og kunstbilleder. Afslutningsvist besøger klassen den lokale kirke, hvor de hører, hvordan domsbegrebet forstås og håndteres i kirkens rum og ritualer.
Projektet er udsprunget af et udviklingsprojekt i de folkekirkelige skoletjenester på Sjælland, hvor en række lærere og deres klasser gennem det seneste år har eksperimenteret med og responderet på forskellige dele af projektet.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Bjerget
Mellem himmel og jord (5.-6. kl.)
I religion, myter og riter er bjerget mødested mellem himmel og jord – Gud og menneske. Men, hvorfor har bjerget fået denne status, og hvorfra henter symbolikken sin kraft? I projektet arbejder eleverne med forskellige måder at undersøge og fortolke bjerget på: Naturvidenskabsmandens, kunstnerens, bjergbestigerens og religionshistorikerens. Det er projektets overordnede formål at indkredse bjergets symbolske betydninger på tværs af kunst og religion og koble disse til kroppens erfaringer af bjergets form og materialitet.
Projektet indledes med et besøg på J. F. Willumsens Museum, hvor eleverne går på opdagelse i udstillingen Naturmøder. De præsenteres her for bjergbilleder af både Willumsen og samtidskunstnere og producerer afslutningsvist deres eget ”bjergværk” i samarbejde med en kunstner. Efter besøget på museet fordyber eleverne sig i den religionsfaglige tolkning af bjerget, og de præsenteres for en række religiøse tekster, hvor bjerget står centralt.
Projektet er udviklet i samarbejde med Willumsens Museum i Frederikssund og de folkekirkelige skoletjenester i Gladsaxe-Herlev, Frederiksværk og Frederikssund.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Livsmod og leg
Rundt om Astrid Lindgrens forfatterskab (4.-6. kl.)
Astrid Lindgrens forfatterskab er præget af optimisme og livsmod. Samtidig er hendes fortællinger kendt af de fleste børn. Projektet her kombinerer en mini forfatterskabslæsning med faglig indsigt i begrebet livsmod formidlet gennem uddrag af Astrid Lindgrens fortællinger – bl.a. Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter og Mio min Mio. Begrebet livsmod belyses yderligere gennem et udvalg af kendte bibelske fortællinger. Projektet formidles hovedsageligt til eleverne gennem leg.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Ordapoteket
Poetisk leg med kristne grundbegreber (5.-10. kl.)
I et legende og poetisk projekt skal eleverne filosofere sig ind i de 16 kristne grundbegreber, som man ifølge Fælles Mål kan arbejde med igennem hele skoleforløbet for at få en viden om, hvad kristendom er. Eleverne skal formulere en indlægsseddel, der indkredser den almene og den kristne betydning af ordet og dekorere en æske, så denne svarer til det valgte begreb. Under kirkebesøget skal eleverne arbejde i grupper med små genstandstableauer, som de på skift fremlægger og filosoferer ud fra sammen med præsten.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Besøg i dødsriget
Fra egyptisk til kristen opstandelseshåb (4.-5. kl.)
Hvad sker der efter døden? Hvor går man hen, når man går bort? Mennesket har til alle tider gjort sig forestillinger om, hvad der sker efter døden og givet dem billedlige udtryk. Disse forestillinger kan være afgørende for den måde, man lever livet og omgås døden på.
Med udgangspunkt i et besøg på Ny Carlsberg Glyptotek og på den lokale kirkegård vil eleverne blive præsenteret for ritualer og symboler, der knytter sig til begravelsesskikke i det gamle Ægypten for 2-4000 år siden og i kristendommen før og nu. På baggrund af undervisningen og som afslutning på projektet arbejder eleverne kreativt med eksisterende forestillinger om, hvordan et dødsrige kan tage sig ud. Eleverne vil gennem projektet få en bevidsthed om, at den måde, folk begraves på, hænger sammen deres tro og kultur.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Hvordan lyder Bibelen
(5.-6. kl.)
Forestil dig to ører på rejse i Bibelens univers! De hører lidt af hvert: En hvislende slange, smækkende havelåger, en mand der bliver slået ned, en anden der bliver helbredt. Ja, de oplever sågar, at der bliver spyttet på dem!
Den underfundige fortælling ”Man skal høre meget, før ørene falder af” indgår i dette projekt, hvor eleverne skal arbejde med hørelse, lyde og lydfortællinger.
I projektet skal eleverne ”læse Bibelen med ørerne”. Forløbet indledes med et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne skal lytte til to orgelstykker (Effata + Hil dig frelser og forsoner) og forsøge at afkode stemning og forløb i musikken. På klassen laves den omvendte øvelse, idet eleverne der skal analysere og omsætte en af seks udvalgte bibelfortællinger til en lydfortælling i et computerprogram. Projektet handler om lyd og betydning og har fokus på de forskellige måder, reallyde og musik skaber historier, som man indlever sig følelsesmæssigt i. Der indgår tekstanalyse samt øvelser i opbygning af fortællingen, og det er derfor oplagt at inddrage danskfaget.
Forløbet kræver ikke forkundskaber i musikfaget, men en musiklærer vil kunne udbygge det musikfaglige indhold.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Vejen som symbol
(5.-7. kl.)
Hvorfor har billedkunsten i perioder været så optaget af tilsyneladende ligegyldige veje som skovveje, landeveje, ufremkommelige stier og skilleveje? Hvad betyder det, når Jesus ifølge Bibelen siger ‘Jeg er vejen, livet og sandheden’, og hvorfor omtaler de første kristne sig som slet og ret Vejen? I såvel Bibelen som i kunsten og sproget berører vejen spørgsmål om sandhed og eksistens.
Vejens symbolske betydning viser sig konstant i sproget, hvor vi taler om afveje, omveje, sideveje, hovedveje, skilleveje og korsveje. Her bruges vejen som billede på udvikling eller valg i livet.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Ind og ud af Bibelen
(5.-7. kl.)
Fortællinger, myter og figurer bevæger sig fra forskellige kulturer og religioner ind i Bibelen og ud igen til andre religioner og fortællinger. Bibelens fortællinger har deres eget særpræg, men bygger samtidig videre på en tradition. Den samme proces er fortsat efter Bibelens tilblivelse.
Gennem et nyudviklet brætspil stifter eleverne bekendtskab med disse bevægelser ind og ud af Bibelen. Eleverne får gennem deres arbejde en forståelse af fortællingernes indhold, funktion og virkningshistorie.
Projektet afsluttes med et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne skal på jagt efter spillets temaer i kirkens rum og ritualer.
Eleverne kommer til at arbejde med følgende 9 figurer og temaer: Skabelse, syndflod, havuhyrer, Abraham, den onde, profeter, jomfrufødsel, Jesus og Dommedag.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
De syv dødssynder på tallerkenen
(5.-7. kl.)
Forestillingen om de syv dødssynder (hovmod, griskhed, vellyst, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab) var en del af den danske kirke i middelalderen, men blev afskaffet med den protestantiske kristendomsforståelse under reformationen. Dødssynderne har imidlertid fortsat deres liv i den folkelige tradition, hvor de med jævne mellemrum dukker op såvel i kunsten som på film og i reklamer.
I projektet arbejder eleverne sig først ind i betydningen af de enkelte dødssynder, som de derefter i mindre grupper omsætter til kulinariske retter på en fælles buffet. Hver af retterne bygges op over en ingrediens, som symboliserer den enkelte dødssynd.
Den lokale præst inviteres herefter på besøg i madkundskab for at smage på dødssynderne. Præsten lægger op til en snak om det protestantiske syndsbegreb og kirkens holdning til dødssynderne som eksistentielle begreber i dag.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Engle-stomp
Et salmesangsprojekt (3.-4. kl.)
Dette skoleårs møde med den danske salme handler om engle. Projektet ser på forskellige fremstillinger af engle i Bibelen, i kunsten og i salmerne – samt på de skiftende opfattelser af engle gennem tiden.
Projektet indeholder:
1. Et undervisningsoplæg med en introduktion til temaet og fortolkninger af projektets salmer. Elevop- gaver samt forslag til en engle-workshop.
2. En CD med de salmer, der indgår i projektet: Sov sødt barnlille, Nu ringer alle klokker mod sky, Opstanden er den Herre Krist, Velkommen igen Guds engle små, Nu kom der bud fra Englekor og Du kom til vor runde jord.
3. Stomp-afslutning i kirken
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Vejen
(4.-6. kl.)
Hvorfor har det engang været fint at bo ved vejen, mens det i dag er eksklusivt at bo væk fra vejen? Betyder vejen noget forskelligt for landevejsridderen og for pilgrimmen? Hvorfor har billedkunsten i perioder været så optaget af tilsyneladende ligegyldige veje: Skovvejen, landevejen, ufremkommelige stier og skilleveje? Hvad betyder det, når Jesus ifølge Bibelen siger ‘Jeg er vejen, livet og sandheden’ og hvorfor omtaler de første kristne sig som slet og ret Vejen?
I såvel Bibelen som i kunsten og sproget berører vejen spørgsmål om sandhed og eksistens. Vejens symbolske betydning viser sig konstant i sproget, hvor vi taler
om afveje, omveje, sideveje, hovedveje, skilleveje og korsveje. Her bruges vejen som billede på udvikling eller valg i livet.
Projektet indeholder:
1. Et undervisningsoplæg med baggrundsstof til læreren om vejens betydning i sprog, billeder og bibeltekster. Elevopgaver der behandler emnet ud fra en
etisk og eksistentiel vinkel.
2. Besøg på Esrum Kloster, der viser fotoudstillingenPilgrimom pilgrimsvandringen som en fysisk og
sjælelig rejse.
3. Gæstelærerbesøg v/skulptør og stud. mag. i an-
tropologi Mikael Eriksen: Eleverne skal i små grupper
bygge drømmeveje, erindrede veje eller skoleveje med
udgangspunkt i etiske og eksistentielle spørgsmål
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Guder og helte
Myter på tværs (4.-6. kl.)
De græske myter og bibelske fortællinger har op gennem historien inspireret kunstnere, forfattere og musikere til at skabe stor kunst. Men hvori ligger mytens kraft? Og rummer de gamle myter eksistentielle sandheder, som vi også i dag kan forstå os selv igennem – eller spejle os i?
Projektet indeholder:
1. Besøg på Tegners Museum i Dronningmølle.
Seks store skulpturer i gips og bronze danner
udgangspunkt for en omvisning. Efterfølgende vil der
være elevopgaver relateret til skulpturerne.
2. Et undervisningsoplæg med baggrundsstof til
læreren og elevopgaver. Materialet berører temaer
om godt og ondt, prøvelser, kamp og skabelse i den
græsk-romerske mytologi og kristendommen.
3. Gæstelærer & gipsudtryk.
På skolen afsluttes forløbet med et kreativt udtryk
og kunstnerbesøg: Eleverne lærer enkle teknikker
til at arbejde med gips, og omsætter hver især en
af de mytologiske fortællinger fra forløbet til en
gipsskulptur.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Gaven
(2.-5. kl.)
Hvad er en gave? Hvad betyder det at give/få en gave? Hvorfor giver vi julegaver?
Målet med dette salmesangsprojekt er at sætte fokus på julegavetraditionens sammenhæng med kristen- dommens opfattelse af Kristus som Guds gave, samt i bredere perspektiv at se på forståelsen af livet som gave. Eleverne vil gennem projektet få mulighed for at arbejde med andre af julens symboler og traditioner som træer, stjerner, hjerter, engle, glimmer og lys.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Forvandlinger
Puppe og grav (4.-6. kl.)
Medudgangspunktisommerfuglensforvandling sætter dette projekt fokus på den kristne påske og opstandelsesberetningen samt begrebet forvandling i en bredere forståelse.
Sommerfuglen undergår en fantastisk forvandling fra jordbundslarve over tilsyneladende livløs puppetilhimmelstræbendesommerfugl.Denneforvandling kan ses som en parallel til kristendommens grundlæggende forståelse af livets rytme fra liv over død til opstandelse. Sommerfuglen anskueliggør essensen i den kristne grundfortælling og er derfor blevet et opstandelsessymbol.
ProjektettagerafsætirenæssancekvindenMaria SibyllaMerian(1647-1717),somopdagedemetamorfosen, dvs. forvandlingen fra larve over puppe og kokon til sommerfugl, og efterfølgende beskrev processen i ord og billeder.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Tro og tolerance
(4.-6. kl.)
Projektet ’Tro & Tolerance’ sætter fokus på forholdet mellem religion og kultur i et nutidigt og historisk perspektiv med Bibelens Paulus som gennemgående figur.
Projektet tager afsæt i det nyudviklede 3D computerspil: ’A Man with a Mission.’ I spillet møder vi Paulus, der rejser rundt i forskellige byer for at danne menigheder. Her bliver han mødt af spørgsmål fra de tilhørere, som han taler til på byernes torve. Har han held til at overbevise dem om sit budskab? Kan han
tale ind i deres kultur? Få dem til at flytte sig? Og er han selv villig til at flytte sig? Alt vedrørende projektet er tilgængeligt på en it-platform.
Projektet udbydes af Landsnetværket af Folkekirke-
lige Skoletjenester.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Tro og viden
Om livets fakta og forunderlighed (1.-10. kl.)
Projektet har til formål at give eleverne et nuanceret billede af, hvordan verden og livet kan være blevet til og har udviklet sig. I materialet beskrives denne proces i forskellige verdensbilleder. Projektet giver eleverne mulighed for at arbejde med tilværelsesspørgsmål omkring universets oprindelse og verdens skabelse samt livets tilblivelse og forgængelighed.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Hvad sker der bag murene?
Klosterprojekt (5.-7. kl.)
Et kloster skulle ifølge en af cistercienserordenens klosterregler ligge ”fjernt fra menneskers færden”. Munkene og nonnerne levede her i fordybelse og fuldkommen hengivelse til Gud. Men hvad foregik der bag disse mure?
Projektet fokuserer på klostrenes historiske udvikling og den viden, som blev udviklet i klostrene. Munke og nonner var med til at udvikle viden indenfor medicin, kunst, fødevarer, arkitektur og musik. Projektet undersøger, hvordan denne viden har haft indflydelse på det omkringliggende samfund - og hvordan det er tydeligt i vores samfund i dag. Under reformationen forsvandt mange klostre i Danmark. Hvorfor var den Lutherske tro imod klostervæsenet, og findes der aktive klostre i Danmark i dag?
Undervisningsoplægget lægger op til et besøg på Esrum Kloster og indeholder blandt andet elevopgaver, hvor eleverne skal tegne en skitse til et kloster ud fra en klosterregel og lære om urter, som blev anvendt på grund af deres helbredende virkning.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Halloween og Allehelgen
(4.-6. kl.)
Hvad fejrer vi egentlig, når vi holder Allehelgen eller Halloween? Projektet går tæt på de to traditioners symboler og ritualer, men handler også om, hvordan vi generelt mindes de døde og omgås døden.
I læreroplægget behandles opfattelsen af døden i Bibelen samt i udvalgte salmer og billeder. Materialet kommer omkring de nyeste trends inden for begravelsesskikke og mindekultur – fra rapperen Natasjas virtuelle mindesteder til den spektakulære iscenesættelse af pop-ikonet Michael Jacksons død. Der er elevopgaver til materialets forskellige emner.
Kirkegårdsbesøg:
Projektet lægger op til et besøg i kirken, hvor præsten fortæller, hvordan en begravelse foregår. På kirkegården vil eleverne blandt andet blive præsenteret for forskellige gravformer, symboler og gravudsmykninger.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Måltidsfællesskab og madteater
Madens betydning til hverdag og fest (4.-10. kl.)
Hvorfor spiser Jesus sammen med ludere og lommetyve? Og hvorfor hører vi om så mange måltider i bibelen? Projektet tager udgangspunkt i måltidets generelle betydning i Bibelen og ’det sidste måltids’ særlige betydning i kristendommen. Måltidet har imidlertid ikke kun en betydning inden for kristendommen. Vi samles i forskellige kulturer om maden både hjemme og ude. Men hvorfor og hvordan spiser vi sammen – og hvad betyder maden og måltidet for os?
Materialet behandler måltidet til hverdag og til fest ud fra historiske og samtidige perspektiver – antropologiske, religiøse og kunstneriske blikke. Den lokale kirke dækker op, og Skoletjenesten inviterer til bords med Leonardo da Vinci og til kaffeselskab med Pippi. Materialet rummer et undervisningsoplæg med baggrundsstof til læreren, forslag til kirkebesøg samt ideer til at arbejde med tableau vivant, kulturspil og installationskunst.
Materialet kan bruges til en projektuge eller til temaforløb.
Tryk for tilmelding til projekt
Husk at du kan tilmelde din klasse til flere projekter på én gang
Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti
Post: Sygehusvej 5, Esbønderup, 3230 Græsted
Kontor: Sct. Laurentius Huset, bagerstrædet 6, Esbønderup, 3230 Græsted
Mette Berndsen // 20 48 81 88 // mette@fsfp.dk & Christine Munck Birch // 29 91 90 10 //christine@fsfp.dk